DK er skøn

Det er måske ved at være på tide til en update, siden jeg har været hjemme i dejlige Danmark i ca. 11 måneder nu.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg hører til her og ikke i Italien. Især ikke i en lille by med 5000 indbyggere og hvor cyklen ikke er et transportmiddel. Men mit ophold sluttede af på den bedste måde, man kunne ønske sig, nemlig med min fantastiske rigtige familie.

Efter en af de obligatoriske ture til Brescia skulle jeg møde mine forældre og min kære søster, som havde taget turen fra det lille land i nord til Lombardiet. En metrotur og jeg var endelig samlet med dem, som betyder alverden for mig igen. Det blev et tårevældet gensyn. Nok lidt højlydt fra min side. At se sin familie igen efter 10 måneder er altså en sag for sig, sig hvad I vil.

Det var på mange måder fantastisk at afslutte de 10 måneder, jeg havde brugt på at være i Italien. Det blev en form for glidende overgang fra den ene kultur og hverdag til den anden uden det helt store chok, som nogle får, når de pludseligt tager fra det ene liv til det andet. Den oplevelse havde jeg slet ikke, men det har nok noget at gøre med, at jeg den sidste tid bare ventede på at komme hjem. Jeg følte ikke, at jeg havde behov for at blive der i længere tid.

På vores lækre ferie, der varede ca. 10 dage, så den kære family området, jeg havde boet i, hvilket bidrog til en udvidet forståelse af, hvordan jeg havde haft det i Italien. De så min skole, jeg viste dem rundt i Brescia og i Villanuova samt Salò. Derudover så vi Aida i Verona, hvilket blev en blandet succes med regn, som stoppede det hele.
Vi tog også en dag sammen med min værtsfamilie, hvor vi tog turen østom Gardasøen, hvor vi til slut krydsede søen med båd. Dagen blev afsluttet med en lækker, lækker middag på den lokale familieforetagende, hvor vi spiste påskemiddag. En dejlig dag, må man sige.

Vi boede tre steder på turen. Både i Sirmione, et sted tæt på Salò og på min venindes hotel i San Felice. Vores nabo kom også derned og det blev fejret med endnu en middag på det lækre lokale sted.

En dejlig, dejlig, dejlig ferie, ingen tvivl der! På hjemturen gjorde vi holdt i München og så det olympiske stadion og BMW-museet. Og verdensmesterskabet, der udspillede sig samme dag, skulle da overværes i Tyskland, så vi tog en nat mere. Og endelig var vi hjemme. Om jeg var glad? Det tror jeg vist nok! At komme hjem til en masse balloner, skilt med velkomsthilsen og en flot billededekoreret væg af den sødeste Astrid gjorde det heller ikke værre.

Det var, igen, en helt fantastisk måde at vende hjem til det dejlige hjemland på. Uden tvivl.
Jeg kan ikke sige det nok: Jeg elsker Danmark!

Møs fra Sarah

Udsigt fra hotel #3 kl 4 om morgenen

Om dagen

Om aftenen

München

Den sidste dag inden familieankomst blev tilbragt
i lækkert selskab i Milano

En af de bedste personer #Kitty

Lovligt overrakt til mine forældres varetægt  

Mutti i Verona

Verona på bedste Veilis stil

Sagde du gelato? 

De to familier

Aida i Verona

Det kaldes afslapning. Den idylliske af slagsen. 

San Felice

Man skal ikke snydes for vinen.

HJEMKOMST FEJRES HOS MORMOR
Med det obligatoriske stjerneskud, selvfølgelig

Og en god, gammeldags Brostrædeis i Helsingør

Middelalderen er tilbage!

Og med de ord vil jeg lade ceremonien... begynde.

En solskinsrig dag med fuglefløjt befandt jeg mig i Cazzago tæt ved Brescia. Der var jeg med den trofaste gruppe, mine værtsforældre og resten af verdensbefolkningen. Føltes det i det mindste som. Der er nemlig en god, gammel tradition i denne lille by, som går ud på at hvert år bliver der opført et middelalder optog igennem byen. Derudover er der masser af blomster- og træboder. Så jeg mødte op fuldt påklædt med oldtidens klæder for at vise mig frem.

Det var kogende hedt, men sjovt, fordi der er sindssygt stor opbakning omkring arrangementet. Der var nogle utroligt smukke kjoler og klæder i flotte farver. Selv var vores tøj fra Intercultura, så vildt prængende var det ikke. Nej, faktisk var vi bønder og riddere (den fattige slags). Det levede ikke helt op til Marisas ønske om at være en prinsesse.

Optoget varede ca. 1-1,5 time i bagende sol. Derefter fandt vi ud af, at der var en konkurrence igang og sørme om vi (Cazzago) ikke blev udråbt som vindere hele 5 gange! Hvad det var vi vandt i, er vi stadig ikke klar over, men vi (Intercultura) blev da nævnt i mikrofonen og fik bøger om Cazzago fra selveste Borgmesteren. Hvad vi dog ved er, at Cazzago fik et meget "fint" trofæ - nemlig et trofæ, som skulle forestille en rose. Hvilket det dog bestemt ikke gjorde, if you know what I mean.

Efter showet gik turen hjem til Kana, hvor jeg sov til næste dag.

Fine Cami 

Getting ready

Årrrrrrh

Fine kostumer

Så mange til optoget

Jeg har INGEN idé om hvorfor bogen skulle med...

Meget varmt!

Familieportræt!

I anledningen af påsken var vi alle samlet et rigtig fint sted i over Gardasøen for at spise (virkelig) lækker påskefrokost, som I jo har set. Så jeg så mit snit til endelig at tage et familieportræt med dem alle. Her er de så:

Her er familien Dalò anno 2014 så.
Marco, Michele, mig, Silvia, Paola.

Familien med tilhør.
Fra venstre: Franco (farfar), Marco, Lina (Farmor), øh? (Sandros far), Ricci (onkel), Renata (tante), Sandro (Renatas mand), Paola, Michele og Silvia. Gæt hvem fotografen er!

Værtssøskende

Værtsbedsteforældre.
Morfar Luigi, farfar Franco, mig, farmor Lina. 

Sandro, Ricchi, Michele, Silvia, mig, Renata

Værtssøskende

Buona Pasqua!

Ja, som overskriften siger, så ønsker jeg jer alle en rigtig god påske.
Her kan I lige få min dag - i billeder:

Italiensk og katolsk messe med en masse dejlig sang fra koret til højre, masser af "Ave blablabla, Dio blabla, il Signore blabla", og mange mennesker. Det varede ca. 1 time og 15 min. Mere eller mindre.

Så gik turen til et fint sted, som Paola og Marco havde reserveret. Vi mødtes med familien deroppe - det ligger over Gardasøen ca. 10-15 min. fra Villanuova. Rigtig fint sted!

 

Ret nr. 1
Antipasti
Salami, æg, pizza, andet kød, noget fransk halløj og æggekage med spinat. Læks!

Ret nr. 2
Risotto med asparges

Ret nr. 3
Casoncello Bresciano - lidt alà ravioli. Fyldet bestod af rasp, ost, olie og persille mikset sammen. 

Ret nr. 4
Lam

Ret nr. 5
Spiedo med polenta og mikset salat
JEG ELSKER SPIEDO!

Dejlig dag alt i alt.

Ikke dårligt.
Derefter påskeæg

GOD PÅSKE

Det' Påsk'!

SÅ kunne den italienske skole også være med i påskeferien. Endelig ferieee! Eller endelig og endelig, har ligget syg i en god portion tid de sidste 3 uger, så hjemme har jeg da været. Har ovenikøbet også taget antibiotika. Lidt medlidenhed tak.

Første dag i ferien blev brugt på: Brescia! Gensyn med 3 stk. dejlige mennesker fra lokal gruppen. Med kjole på! Derefter sove hos Kana. Stille og roligt. Dagen efter yoga for første gang. Der skal arbejdes med balance og smidighed!

Fo tiden er der dejligt med lidt sol og lækkert vejr. Ca. 20 grader her. Det læks.

Søndag er det påske og den skal bruges på kirke (påskemesse) og derefter påskefrokost med hele den pukkelryggede. Dvs. 11 personer inkl. mig. Kæmpe familie! Og det er den hele. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange vi er i min familie hvis vi samler den hele.
Den består af Paola, Marco, Michele, Silvia, mig. Renata (Paolas søster) + manden Sander. Luigi (Paolas far) og Rico (Paolas bror). Lina + Franco (Marcos forældre). Og alle bor højest 5 minutter fra huset. I Vobarno, 8 km herfra, bor Luigi, Rico + meget fed hund i stueetagen i Paolas barndoms hjem. På 1. salen finder vi så Renata + Sandro, hvor Luigis søster førhen boede. Det er vidst det man kalder for en tæt familie.

På mandag er der ikke planlagt noget fast endnu, men håber på at tage med Camila i bjergene.

Ellers går det meget godt. Marts og starten af April har været lidt af et sort hul for mig med hensyn til familie og status her i Italien. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at jeg er en del anderledes end dem. De er ikke ligefrem åbne eller laver mange ting med familien eller i hverdagen. Det er en smule frustrerende en gang i mellem siden jeg har så meget tid og der ikke rigtigt er noget i Villanuova hvor jeg bor. Jeg er begyndt at cykle noget mere, dog er der ikke mange steder at cykle hen. Jeg savner den danske natur og ikke mindst min familie og maden. Danmark er  et dejligt land, som Shu-bi-dua så fint siger det. Det bliver med smil, når jeg vender snuden hjemad, for savner at være tæt på familien og lave ting op til helligdage og være lidt mere open-minded. Jeg ville ikke være i stand til at bo her hele mit liv, den er for sure. 
Men heldigvis har jeg min fantastiske lokalgruppe!

God påske alle sammen!

Sarah

7 måneders jubilæum!

Og hvordan blev det fejret? Ved at sidde i solen, dog indenfor og med feber. Syg igenigenigen. Yes.

Men point is at i dag er det præcis 7 måneder siden at jeg sagde farvel til bette Danmark og alle dets indbyggere for at blive udvekslingsstudent i 10 måneder. Nu mangler der 3 måneder.
Jeg vil ikke sige at tiden er fløjet afsted, men i et meget stabilt tempo. Det har været en rutschebanetur en gang imellem, dog for det meste oppe og det er en oplevelse, der er helt unik.

Min familie, deriblandt den kære vennegruppe og vennerne, for ikke at glemme den fede kat, er selvfølgelig noget man godt kan komme til at savne en gang imellem. Men så glæder jeg mig egentlig bare til at se dem igen, når jeg vender snuden hjemad. Nu er jeg jo heller ikke typen, der får hjemve så nemt. Men bare det, at jeg ved, at I er der, giver mig lyst til at klare resten af programmet.

3 måneder endnu. Vi ses DK! Jeg savner din natur noget så frygteligt!

Sarah

Siclien vol. II

Når man nu ligger syg for 3 gang kan man jo lige så godt fortælle jer dejlige mennesker om den dejlige ø, Sicilien. 

Hvis I ikke har været der før, så skal have fat i den flybillet med det samme! Lej en vespa dernede og bo på et bed&breakfast forskellige steder, både ved det fantastiske hav og inde midt i den flotte natur. Men tag afsted i efteråret eller foråret, hvis altså I vil undgå slemme solskoldninger og turister overalt. Afsted med jer! Og nu I alligevel skal afsted, så reservér også lige en plads til mig - jeg skal tilbage!

Hvorfor tog jeg så lige en smuttur til Sicilien? Bare sådan lige? Jeg har jo en skole at passe! Haha, joke, jeg laver ikke en skid i skolen. Det er lige gået op for mig, at jeg får det meget hårdt, når jeg starter igen i Danmark. 

Jeg tog en 8-dages tur til Sicilien fordi AFS, som jeg rejser med, arrangerer hvert år en 'udvekslingsuge' for udvekslingsstudenterne her i Italien. Det er et superfedt arrangement, fordi man på denne måde får set en anden del af Italien, som, med sine 60.000 indbyggere, er flere forskellige verdener - Nord er en verden, midten er en anden mens syden er noget helt for sig selv. Jeg boede hos en værtsfamilie i en uge, som aldrig har hostet før og tog med AFS ud at se en masse ting. Og det må jeg sige: Sicilien er fantastisk. 

Vi var fire piger fra fire steder i Italien, som alle havnede på Sicilien: Mig/Danmark/Brescia, Beste/Tyrkiet/Rom, Jessica/Australien/Tarranto og Maria/Portugal/Milano. I forvejen var der Courtney/Australien, som bor på Sicilien og som kom til Italien 2 måneder siden for at tage 6 måneders opholdet. Udover hende var der også Juan/Colombia og Sofia/Finland. 

Jeg boede som sagt med en familie, som bestod af mor + far + lillesøster (ikke på billedet) + lillebror (med rødt hår?!) + søster på 16. Jeg havde det rigtig godt med familien og moderen ved i hvert fald hvordan man styrer et køkken! Dog, som mange sicilianere, er hun også meget pressende hvad angående at spise maden. Dvs. at man ikke kan sige: "Nej tak, jeg er mæt", siden hun presser én til det yderste med prædiker om at hun har lavet det kun til mig. Og det er altså alle 4 retter. Hold da op. Der kom lige 5 flere kilo på sidebenene, hvis ikke mere! Haha. 

Jeg gik for det meste ud med Costanza, søsteren, som jeg havde det rigtig godt med. Hun introducerede mig til hendes venner, som jeg stadig skriver med og som jeg skal besøge, når jeg vender tilbage. 

Fri-e-nds

Her ser vi så nogle af de vigtigste. Det er taget i Niscemi, der hvor jeg boede, som er en by med ca. 30.000 indbyggere. Lille for dem. Halvdelen af Kolding, som er Danmarks 7. største by. Jovjov. Her har vi jo Juan, ham colombianeren. Ved siden af har vi min 'sorellina', Rossella, som er en rigtig skøn pige. Maria fra Portugal og derefter Gaetano. 

Det sjove ved ham er, at han har hostet en dansk pige 4 år siden. Han har derfor været en tur i det kølige nord. Han kunne da også sige 'Tillykke med fødselsdagen' og 'Jeg ønsker dig en god påske', hvilket jeg finder noget.. morsomt. Nu har han (og alle de andre) så også lært at sige det gode, gamle, traditionelle, danske ord: SKÅL!
Francesco (Cicio) og Sarah, som står helt til højre, er også to fantastiske typer. Cicio bliver helt sikkert en fyr inden for mode om et par år. Sarah er fantastisk sød og hun skrev mig et meget følelsesladet brev til mig bare efter en uge. De er så søde dernede. 

Niscemi ligger på toppen af en bakke, derfor det fine udsyn. Ovre til venstre kan man lige ane Gela, en by på størrelse med Kolding (igen: en lille by for italienerne), som ligger ved havet. Niscemi har sine egne traditioner, som f.eks. artiskok festivallen. En festival til ære for artiskokken.