Italia, get ready!: Brescia!

Silvia, mig, Paola og Marco.

Torsdag! Formiddagen gik med at vente på Paolas hjemvenden. Alene vel at mærke, da Michele havde første skoledag. Han går i skole i Brescia, dvs. 30 min. Bustur frem og tilbage. Glad for at de valgte Saló til mig. Men grunden til min utålmodighed var, at vi skulle ind til Brescia, for jeg skulle møde min Italiensklærer og nogle AFS frivillige - heriblandt min tutor, Lucia, som er en rigtig energisk humørbombe.
Vi kørte dertil, talte lidt engelsk/halvitaliensk på vejen. Det viste sig, at jeg skal gå til italiensk (lyder så underligt) i en ældre skole sammen med min lokal gruppe (ja!). Vi mødtes i et lille klasseværelse sammen med en anden lokal gruppe. Vi skulle derefter lave nogle lær-de-andre-at-kende-lege og noget tillidsnoget mellem tutor og elev. Og så var der kage, for det var sørme Ja’s (Wichaya) fødselsdag! Hurra! Så der blev sunget på flere sprog og skrevet nationale fødselsdagshilsner. Alt i alt, en god dag iført gule AFS-trøjer og, i mit tilfælde, halstørklæde, for jeg er da gået hen og er blevet forkølet. Knap så hurra-agtigt.
På vejen hjem samlede vi en tomler/hitch hiker op fra vejen - sørme om det ikke var Silvia, som var kommet hjem fra Padova. Slet ikke aftalt spil. Turen gik hjemad mod Villanuova derefter.

Åh, dejlige, fantastiske fredag. Du er en stjerne. For du er sjov (og varm, jaaa). Formiddagen lidt ligesom de andre - lidt iPod, lidt MacBook, et æble blev spist - jeg kørte Apple-stilen fuldt ud. Fik også lige ringet kort til mormor. Well, jeg prøvede at gøre det kort, men dem af jer, som kender hende, ved hvor svært det er. Forresten mormor, hvis du læser med, så tjek lige din Skype!
Da klokken nærmede sig 14, afsted med det samme - mod det uendelige univers! Eller i denne omgang Brescia. Med bus. Næsten det samme. Silvia og jeg skulle nemlig til noget lokal gruppe, Intercultura, frivillig ting, som senere blev kaldt ‘survival day’. Vi ankom til stationen, hvor vi mødtes med de andre + en bunke frivillige i AFS. Og så skulle der dystes!

Vi blev delt ind i hold med 2 (jeg blev sat sammen med Kana) og derefter ud i Brescia på gåben og med 2 frivillige til at holde øje + tage billeder. Vi skulle finde nogle steder, løse nogle opgaver, og til sidst finde op til et hvis ‘Castello’ hurtigst muligt. Uden kort. Jamen dog. Frem med de italienske færdigheder, der absolut ikke er færdigudviklet endnu. Første sted var et teater. Kana og jeg var dog så snu, at vi fandt et bykort. Og derefter var vi godt på vej. Da vi havde fundet det, skulle vi så lære en italiensk sang, men ikke af de to frivillige, næ nej. Vi skulle da spørge på gaden! Vi fik fat i tre unge, som lærte os “Mester Jakob” på italiensk. Næste opgave var at finde en kirke ved hjælp af et billede af den. Så gik vi ellers igang med at spørge folk på gaden (dov’é = hvor er + pege på billedet). Det lykkedes!
Efterfølgende opgaver bestod bla. Af: Smage sig frem til ingredienserne i en pizza (ikke værst), finde to andre steder, lære en ‘Tongue Twister” på italiensk, spørge om 2 metrobilletter, for til sidst at spæne op ad bakken til Castelloet side om side med et andet hold for at komme først. Dagens motion? Tjek! Men det lykkedes og vi kom først! Så efter lidt sejrsdans og noget “We are the champions” dukkede de andre hold op lidt efter lidt. Og hvad var præmien? Nogle blyanter + en mobilholder til opladning. Som de andre også fik. Yes, hvilken ære og præmie. Men fik taget nogle billeder og havde en skidesjov dag med den bedste gruppe.

Lørdag - spændingens dag! Første møde med skolen.
Op kl. 7 30, for kørsel var kl. 8:00. Dog var skolen først kl 10 for mig, men mine forældre og søster ville vise mig lørdagsmarkedet i Saló først. Vi kørte ind forbi en bar (italiensk café hedder en bar) og fik morgenmad - 1 croissant + 1 kop te. Et rent overflødighedshorn af den gode slags. Not. Men markedet var i den grad! Dog fik jeg ikke mulighed for at købe noget og heller ikke kigge på noget, for de andre spænede nærmest bare igennem. Nok også det bedste, for kommer jeg først igang, så! Markedet er ellers ret stort og det vrimler med alle mulige forskellige ting og sager. Så kommer du forbi Saló på en lørdag, så kig forbi markedet, men gør det før kl. 10 - ellers kan du glæde dig til trafik. Men de tog sig tid til at købe noget friteret fiskeværk (hmm) og nogle boller. Lidt ost og nogle nektariner blev det også til. Derefter - afsted til skolen!

Min skole hedder Liceo Enrico Fermi og den er grøn. Den er ikke enorm, men en passende størrelse. Skoletypen Liceo (som folkeskole) består af 5 år, som svarer til det danske 8. Klasse - 3.g. Der er forskellige linjer indenfor Liceo, heriblandt scientifico (naturvidenskabelig), Classico (den hårdeste med græsk og latin), Artistico (art - siger sig selv) og linguistico (sprog). Jeg skal gå i en klasse som er linguistico, hvilket lyder som det helt rigtige. Selve skolen har både scientifico, hvilket jeg troede, jeg skulle have, linguistico og classico. Jeg skal gå i 3.D og have både italiensk, tysk, engelsk og fransk, så det bliver spændende.

Vi mødte først en lærer, som talte ret godt engelsk, der forklarede, at min tutor først ville komme på arbejde mandag. Tilegngæld har jeg en mini-tutor, som hedder Anna og går i 5. Klasse, som ville lede Silvia og mig til min klasse. Hun viste os lidt rundt, og de har en bar, men de spiser ikke frokost på skolen, først når man kommer hjem. Må have en snack med. Men vi nåede til klasseværelset og bankede på. Det samme gjorde mit hjerte - altså bankede. Ikke ligefrem nervøs, men bare spændt. Vi trådte ind og.. Der var 7 elever til stede. Hold da op. Det viste sig så, at resten var på en skoletur til England. Vi kom ind midt i en tysktime og Silvia præsenterede mig. Det var ok, men mandag skulle jeg møde resten.

Lørdag aften: Party med lokal gruppen + værtsfamilier + frivillige! Eller party og party. I hvertfald et komsammen ting som velkomst. Og dertil skulle der bages en kage! Lige en opgave for mig. Jeg besluttede mig for at lave en gulerodskage. Det er noget, der smager. Og så er det jo også lidt dansk. Den blev lavet i familiens rigtig gode bage/koge/hæve/madlavningsmaskine. I ovnen med den og på med klunset og så afsted.
Vi skulle køre ind til Brescia, hvor vi skulle mødes med de andre. Vi ankom som de første foruden nogle frivillige. Efterhånden begyndte vi at blive en samling. Karim, ha fra Egypten, havde en nationaldragt på - såden et langt klæde, som i hans tilfælde var lettere gennemsigtig… Men fik snakket med mange af de frivillige og spillet noget fodbold noget og noget kast-en-ring-til-hinanden. Ret sjovt! Som udnævnt holdkaptajn navngav jeg mit hold “Team Girlpower”, på trods af de kun 3 piger ud af 8 på holdet. Og det bedste hold vandt! (Ja, det var os). Og så var der gaver. Hvide t-shirts med “Brescia” og områdets løve printet i blå over brystet fra de frivillige. Ihh!
Billeder, billeder, billeder! Og hvem var fotografen? Du har ret - Le moi! Så var jeg i mit es. Åh, hvor skal jeg have min batterioplader sendt ned!!

Maden bestod af noget svinekød tilberedt på norditaliensk vis i en bolle. A bit salty, men udemærket faktisk. Men desserten, uha desserten. Ikke mindre end 12 kager hvis ikke flere stod klar på bordet. Og det er mange år siden, at jeg har spist så meget kage. Ej, så meget blev det heller ikke til. Kun en lille prøvesmagning af hver.
Men en dejlig dag. Og godt med afslapning, snak med Astrid og 1 times gåtur i Maderno søndag.

Sarah