Take-off

Det kan godt være, at jeg hører og selv siger det, men at der er 1 uge til, at jeg skal være væk fra Danmark i 10 måneder, er ikke gået op for mig. Jeg troede sådan set, at jeg ville være i fuld gang med pakningen nu, men.. Hvordan skal en kuffert med max 23 kg indhold kunne række til et helt år? Hvad er vigtigt? Er det virkelig mig de snakker om, som skal ned og bo i Italien? Ej hva? Forstillinger og forventninger.. Hvad skal de gøre godt for? Der kan man ikke tillade sig - sæt det bliver det modsatte? Det der synes at være mest usandsynligt og kun i tankerne er at starte i en italiensk skole. Med italienske elever. Jeg ikke forstår. Øh. What to do udover at nikke og sige 'sì'?

Nok om nu - tilbage til fremtiden! Min værtsfamilie består af 4 medlemmer og en hund: Paola (mor), Marco (far), Silvia (søster, 20) og Michele (bror, 17). Jeg har skrevet lidt frem og tilbage med dem, dog mest med Silvia. Deres skrevne engelsk er, som de selv kalder det, "Schoolastic English", så det bliver spændende, hvordan sproget er, når det bliver talt. Det skal nok gå. Så kan det være, at jeg kommer hurtigere igang med det italienske. Det er første gang, at de skal have en udvekslingsstudent boende, og grunden til, at de ville, er at Silvia selv var udvekslingsstudent for 3 år siden. Hun havde et rigtig godt ophold og derfor vil de give den chance og oplevelse videre. Det lyder jo fedt nok! Silvia er også frivilig i AFS (American Field Service), som jeg rejser med, så hun kan nok hjælpe mig en del på vej.
Familien Dalo' bor i en lille forstad til den lidt større by, Saló, nemlig Villanuova med ca. 5000 indbyggere. De bor ca. 30 min. kørsel fra regionens hovedstad, Brescia, med 190.000 indbyggere. Saló er en by ned til den sydvestlige del af Gardasøen, som familien selv kun har 8 km til fra der hvor de bor. Jeg skal gå i skole i Saló på en skole kaldet Liceo Enrico Fermi, hvor skoleugen rækker fra mandag-lørdag. 6 dage om ugen, du!
Familien virker rigtig sød. Jeg skal dele værelse med Silvia, men hun går på en skole et stykke derfra, så hun er kun hjemme i weekenderne. De virker også som en aktiv familie, som står på ski om vinteren og vandrer om sommeren i bjergene, som ligger meget tæt på. Jeg vil gerne starte til en eller anden form for sport, som enten volleyball, svømning, tennis eller fortsætte i et fitnesscenter, som ligger forholdsvis tæt på. Det må jeg jo se på, når jeg kommer derned.

Spørgsmålet: "Hvorfor lige Italien?" hører jeg ofte. Oprindeligt var det heller ikke The Land of art, food and love, som var destinationen. Prioriteten var, til at starte med, Tyskland. Hele ideen med udveksling skyldes nemlig min tysklærer, som ville have mig afsted for at tale tysk.  Men der har hersket en del tvivl om jeg havde lyst til at tage væk fra det hele eller ej, så vi fik først ansøgt i vinters, hvor man normalt sender ansøgningen ind nok et år forinden. Men nu ville det også bare virke underligt at starte i gymnasiet, tror bare ikke at jeg er klar til det. Eller jo, det er jeg nok fagligt, men mentalt lyder det bare underligt. Og har hørt fra nærmest alle, at der sker en stor udvikling med modenhed og åbenhed, så det vil jo bare være et plus til gymmet. Men da det blev til en sen ansøgning, var der simpelthen ikke flere pladser i Tyskland eller i andre tysktalende lande. Vi kunne måske have forsøgt med en anden organisation end AFS, men det har bare ikke været på tale. AFS har været helt fint indtil videre og vi er blevet godt informeret om rejsen og hvad der er godt at huske, når man er der, og man har også en kontaktperson i nærheden, som virker rigtig engageret og interesseret, nemlig Steffano, who is quite young, but very serious(!). Det er egentlig ikke mig, der har valgt AFS, men min mor. Synes hun har taget et godt valg. Jeg har også været på en camp med en masse andre unge, som skal afsted, hvor vi blev godt rustet med egne erfaringer fra nogen ældre udvekslingsstudenter. Der har været flere arrangementer, så har haft nogle gode erfaringer med AFS indtil videre.
Men pointen er, at efter både Tyskland, Schweiz og Østrig var bookede, forsøgte vi med Norditalien. Hvor jeg kommer ned til en italiensk familie. Så lige nu er jeg igang med et online italiensk sprogkursus, RosettaStone, som viser med billeder i stedet for at oversætte. Jeg skal tage min. 40 timer før jeg tager afsted. Skal nok til at tage de sidste timer. Snart. Meget snart. Men det har en rigtig god virkning, for så kan man da lidt basalt italiensk, som fx. Il cane beve dell'acqua (Livsnødvendig sætning, nemlig "Hunden drikker vandet").

Det er ikke fordi, jeg ligefrem savner skolen efter min over 3 måneders lange sommerferie. Men på den anden side bliver det nok ok at få en skemalagt hverdag og uge igen, i stedet for en uge overlagt til tilfældighederne. Ej, jeg klager nu ikke. Jeg har lige besøgt Philip (bror) i Odense de sidste to dage og har været i fitnesscenter, været på cykelture og arbejdet lidt. Vi har solgt vores pony, Max, for ca. en måned siden, så ham har der heller ikke været at passe. Men har fået redet alligevel på Milli, en dejlig dressurhest, som jeg passer min. en gang i ugen. Mange har også spurgt om der er ridemuligheder i Italien, men af hvad jeg ved, så tror jeg det ikke. Men tager et par ridebukser med alligevel. Det bliver også meget godt at prøve noget andet. Regner også med at begynde at cykle på mountain bike, som Marco også gør. Nu i weekenden går turen til Sjælland og på mandag Rømø med Astrid, som også skal på udveksling, dog i Tyskland (hun var lidt hurtigere til at ansøge). Jeg holdt en afskedsfest sammen med Astrid i starten af August. Det var SÅ godt at få en god afslutning og sige farvel til vennerne på den måde. Jeg holdt også en præfødselsdag/afskedsdag for vennegruppen (eller en del af den) og familie sidste weekend, hvor jeg bla. fik nogle Euro og 2 italiensk turist bøger.

Så nu får tiden lov til gå indtil afrejse dem 6. september. Jeg håber lige, at jeg kan nå at se nogle enkelte inden jeg tager afsted. Silja (søster), som lige nu er i Melbourne, Australien, har lovet at hjæpe med pakningen over Viber i den kommende uge. Hun rejste i slutningen af Juni, så der kommer til at gå et år uden at se hende. I hvert fald som person. Godt vi har den moderne teknologi.

Skriv en kommentar, mail eller andet, hvis I har spørgsmål eller bare vil sende en hilsen.

Knus
Sarah

P.S. Med hensyn til bankkonto og telefon, tager jeg nok min værtsfar under armen og trækker ham afsted til en bank og et mobilselvskab dernede.

P.P.S Jeg kommer lige i tanke om, at jeg SKAL finde en sport - ellers går det jo helt galt med sprækkede bukser og hvad ved jeg, med alt det mad! Good-bye stenalderkost.