onsdag, juni 04, 2014

Middelalderen er tilbage!

Og med de ord vil jeg lade ceremonien... begynde.

En solskinsrig dag med fuglefløjt befandt jeg mig i Cazzago tæt ved Brescia. Der var jeg med den trofaste gruppe, mine værtsforældre og resten af verdensbefolkningen. Føltes det i det mindste som. Der er nemlig en god, gammel tradition i denne lille by, som går ud på at hvert år bliver der opført et middelalder optog igennem byen. Derudover er der masser af blomster- og træboder. Så jeg mødte op fuldt påklædt med oldtidens klæder for at vise mig frem.

Det var kogende hedt, men sjovt, fordi der er sindssygt stor opbakning omkring arrangementet. Der var nogle utroligt smukke kjoler og klæder i flotte farver. Selv var vores tøj fra Intercultura, så vildt prængende var det ikke. Nej, faktisk var vi bønder og riddere (den fattige slags). Det levede ikke helt op til Marisas ønske om at være en prinsesse.

Optoget varede ca. 1-1,5 time i bagende sol. Derefter fandt vi ud af, at der var en konkurrence igang og sørme om vi (Cazzago) ikke blev udråbt som vindere hele 5 gange! Hvad det var vi vandt i, er vi stadig ikke klar over, men vi (Intercultura) blev da nævnt i mikrofonen og fik bøger om Cazzago fra selveste Borgmesteren. Hvad vi dog ved er, at Cazzago fik et meget "fint" trofæ - nemlig et trofæ, som skulle forestille en rose. Hvilket det dog bestemt ikke gjorde, if you know what I mean.

Efter showet gik turen hjem til Kana, hvor jeg sov til næste dag.
Fine Cami 

Getting ready

Årrrrrrh

Fine kostumer


Så mange til optoget

Jeg har INGEN idé om hvorfor bogen skulle med...

Meget varmt!

torsdag, maj 01, 2014

Familieportræt!

I anledningen af påsken var vi alle samlet et rigtig fint sted i over Gardasøen for at spise (virkelig) lækker påskefrokost, som I jo har set. Så jeg så mit snit til endelig at tage et familieportræt med dem alle. Her er de så:


Her er familien Dalò anno 2014 så.
Marco, Michele, mig, Silvia, Paola.

Familien med tilhør.
Fra venstre: Franco (farfar), Marco, Lina (Farmor), øh? (Sandros far), Ricci (onkel), Renata (tante), Sandro (Renatas mand), Paola, Michele og Silvia. Gæt hvem fotografen er!
Værtssøskende
Værtsbedsteforældre.
Morfar Luigi, farfar Franco, mig, farmor Lina. 
Sandro, Ricchi, Michele, Silvia, mig, Renata
Værtssøskende




søndag, april 20, 2014

Buona Pasqua!

Ja, som overskriften siger, så ønsker jeg jer alle en rigtig god påske.
Her kan I lige få min dag - i billeder:

Italiensk og katolsk messe med en masse dejlig sang fra koret til højre, masser af "Ave blablabla, Dio blabla, il Signore blabla", og mange mennesker. Det varede ca. 1 time og 15 min. Mere eller mindre.

Så gik turen til et fint sted, som Paola og Marco havde reserveret. Vi mødtes med familien deroppe - det ligger over Gardasøen ca. 10-15 min. fra Villanuova. Rigtig fint sted!
 

Ret nr. 1
Antipasti
Salami, æg, pizza, andet kød, noget fransk halløj og æggekage med spinat. Læks!
Ret nr. 2
Risotto med asparges

Ret nr. 3
Casoncello Bresciano - lidt alà ravioli. Fyldet bestod af rasp, ost, olie og persille mikset sammen. 

Ret nr. 4
Lam


Ret nr. 5
Spiedo med polenta og mikset salat
JEG ELSKER SPIEDO!
Dejlig dag alt i alt.




Ikke dårligt.
Derefter påskeæg

GOD PÅSKE


fredag, april 18, 2014

Det' Påsk'!

SÅ kunne den italienske skole også være med i påskeferien. Endelig ferieee! Eller endelig og endelig, har ligget syg i en god portion tid de sidste 3 uger, så hjemme har jeg da været. Har ovenikøbet også taget antibiotika. Lidt medlidenhed tak.

Første dag i ferien blev brugt på: Brescia! Gensyn med 3 stk. dejlige mennesker fra lokal gruppen. Med kjole på! Derefter sove hos Kana. Stille og roligt. Dagen efter yoga for første gang. Der skal arbejdes med balance og smidighed!

Fo tiden er der dejligt med lidt sol og lækkert vejr. Ca. 20 grader her. Det læks.

Søndag er det påske og den skal bruges på kirke (påskemesse) og derefter påskefrokost med hele den pukkelryggede. Dvs. 11 personer inkl. mig. Kæmpe familie! Og det er den hele. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange vi er i min familie hvis vi samler den hele.
Den består af Paola, Marco, Michele, Silvia, mig. Renata (Paolas søster) + manden Sander. Luigi (Paolas far) og Rico (Paolas bror). Lina + Franco (Marcos forældre). Og alle bor højest 5 minutter fra huset. I Vobarno, 8 km herfra, bor Luigi, Rico + meget fed hund i stueetagen i Paolas barndoms hjem. På 1. salen finder vi så Renata + Sandro, hvor Luigis søster førhen boede. Det er vidst det man kalder for en tæt familie.

På mandag er der ikke planlagt noget fast endnu, men håber på at tage med Camila i bjergene.

Ellers går det meget godt. Marts og starten af April har været lidt af et sort hul for mig med hensyn til familie og status her i Italien. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at jeg er en del anderledes end dem. De er ikke ligefrem åbne eller laver mange ting med familien eller i hverdagen. Det er en smule frustrerende en gang i mellem siden jeg har så meget tid og der ikke rigtigt er noget i Villanuova hvor jeg bor. Jeg er begyndt at cykle noget mere, dog er der ikke mange steder at cykle hen. Jeg savner den danske natur og ikke mindst min familie og maden. Danmark er  et dejligt land, som Shu-bi-dua så fint siger det. Det bliver med smil, når jeg vender snuden hjemad, for savner at være tæt på familien og lave ting op til helligdage og være lidt mere open-minded. Jeg ville ikke være i stand til at bo her hele mit liv, den er for sure. 
Men heldigvis har jeg min fantastiske lokalgruppe!

God påske alle sammen!

Sarah

søndag, april 06, 2014

7 måneders jubilæum!

Og hvordan blev det fejret? Ved at sidde i solen, dog indenfor og med feber. Syg igenigenigen. Yes.

Men point is at i dag er det præcis 7 måneder siden at jeg sagde farvel til bette Danmark og alle dets indbyggere for at blive udvekslingsstudent i 10 måneder. Nu mangler der 3 måneder.
Jeg vil ikke sige at tiden er fløjet afsted, men i et meget stabilt tempo. Det har været en rutschebanetur en gang imellem, dog for det meste oppe og det er en oplevelse, der er helt unik.

Min familie, deriblandt den kære vennegruppe og vennerne, for ikke at glemme den fede kat, er selvfølgelig noget man godt kan komme til at savne en gang imellem. Men så glæder jeg mig egentlig bare til at se dem igen, når jeg vender snuden hjemad. Nu er jeg jo heller ikke typen, der får hjemve så nemt. Men bare det, at jeg ved, at I er der, giver mig lyst til at klare resten af programmet.

3 måneder endnu. Vi ses DK! Jeg savner din natur noget så frygteligt!

Sarah


Siclien vol. II

Når man nu ligger syg for 3 gang kan man jo lige så godt fortælle jer dejlige mennesker om den dejlige ø, Sicilien. 

Hvis I ikke har været der før, så skal have fat i den flybillet med det samme! Lej en vespa dernede og bo på et bed&breakfast forskellige steder, både ved det fantastiske hav og inde midt i den flotte natur. Men tag afsted i efteråret eller foråret, hvis altså I vil undgå slemme solskoldninger og turister overalt. Afsted med jer! Og nu I alligevel skal afsted, så reservér også lige en plads til mig - jeg skal tilbage!

Hvorfor tog jeg så lige en smuttur til Sicilien? Bare sådan lige? Jeg har jo en skole at passe! Haha, joke, jeg laver ikke en skid i skolen. Det er lige gået op for mig, at jeg får det meget hårdt, når jeg starter igen i Danmark. 

Jeg tog en 8-dages tur til Sicilien fordi AFS, som jeg rejser med, arrangerer hvert år en 'udvekslingsuge' for udvekslingsstudenterne her i Italien. Det er et superfedt arrangement, fordi man på denne måde får set en anden del af Italien, som, med sine 60.000 indbyggere, er flere forskellige verdener - Nord er en verden, midten er en anden mens syden er noget helt for sig selv. Jeg boede hos en værtsfamilie i en uge, som aldrig har hostet før og tog med AFS ud at se en masse ting. Og det må jeg sige: Sicilien er fantastisk. 


Vi var fire piger fra fire steder i Italien, som alle havnede på Sicilien: Mig/Danmark/Brescia, Beste/Tyrkiet/Rom, Jessica/Australien/Tarranto og Maria/Portugal/Milano. I forvejen var der Courtney/Australien, som bor på Sicilien og som kom til Italien 2 måneder siden for at tage 6 måneders opholdet. Udover hende var der også Juan/Colombia og Sofia/Finland. 


Jeg boede som sagt med en familie, som bestod af mor + far + lillesøster (ikke på billedet) + lillebror (med rødt hår?!) + søster på 16. Jeg havde det rigtig godt med familien og moderen ved i hvert fald hvordan man styrer et køkken! Dog, som mange sicilianere, er hun også meget pressende hvad angående at spise maden. Dvs. at man ikke kan sige: "Nej tak, jeg er mæt", siden hun presser én til det yderste med prædiker om at hun har lavet det kun til mig. Og det er altså alle 4 retter. Hold da op. Der kom lige 5 flere kilo på sidebenene, hvis ikke mere! Haha. 
Jeg gik for det meste ud med Costanza, søsteren, som jeg havde det rigtig godt med. Hun introducerede mig til hendes venner, som jeg stadig skriver med og som jeg skal besøge, når jeg vender tilbage. 


Fri-e-nds
Her ser vi så nogle af de vigtigste. Det er taget i Niscemi, der hvor jeg boede, som er en by med ca. 30.000 indbyggere. Lille for dem. Halvdelen af Kolding, som er Danmarks 7. største by. Jovjov. Her har vi jo Juan, ham colombianeren. Ved siden af har vi min 'sorellina', Rossella, som er en rigtig skøn pige. Maria fra Portugal og derefter Gaetano. 
Det sjove ved ham er, at han har hostet en dansk pige 4 år siden. Han har derfor været en tur i det kølige nord. Han kunne da også sige 'Tillykke med fødselsdagen' og 'Jeg ønsker dig en god påske', hvilket jeg finder noget.. morsomt. Nu har han (og alle de andre) så også lært at sige det gode, gamle, traditionelle, danske ord: SKÅL!
Francesco (Cicio) og Sarah, som står helt til højre, er også to fantastiske typer. Cicio bliver helt sikkert en fyr inden for mode om et par år. Sarah er fantastisk sød og hun skrev mig et meget følelsesladet brev til mig bare efter en uge. De er så søde dernede. 




Niscemi ligger på toppen af en bakke, derfor det fine udsyn. Ovre til venstre kan man lige ane Gela, en by på størrelse med Kolding (igen: en lille by for italienerne), som ligger ved havet. Niscemi har sine egne traditioner, som f.eks. artiskok festivallen. En festival til ære for artiskokken. 

torsdag, april 03, 2014

KOM IGANG!

SÅ FOLKENS!


Nu er det tid til en spørgerunde! Send mig en mail på victoriaveilis@hotmail,com, skriv til mig facebook, gør hvad I vil! Har I haft nogle tanker om oplevelsen, nogle kulturelle spørgsmål eller bare en lille hilsen, så skriv! For pokker!
Tak på forhånd, hav en dejlig dag!

Ellers kunne I jo også sende mig et brev eller en pakke. Noget tid siden nu!

Knus Sarah

tirsdag, april 01, 2014

SICILIEN VOL.I

JEG ER FORELSKET! I EN Ø! EN SMUK Ø!





Venedig #2

Så tog man lige en smuttur til Venedig - igen!

Denne gang var det med hele gruppen fra Brescia, ingen blev holdt tilbage, og med 3 frivillige heriblandt Silvia, min værtssøster.

Vi tog som vanligt toget fra Brescia til Venedig og turen var en god lang en med skift i Verona. Det andet tog var som et rumskib - mega sci-fi og dobbeltdækker. Så det blev til endnu en harlemshake i tog og diverse billeder. Hele kupeen for os selv - det rykker!
Da vi var ved at være i Venedig var de frivillige noget usikre på hvilken station, vi skulle af på. Det resulterede i at Marisa og Erdem løb efter os andre med hænderne på ruden. Altså på stationen! De havde ikke lige forstået hvilken vi skulle af på. Heldigvis var der et andet tog 5 min efter, så ingen panik.

Den første weekend i marts var der karneval her i Italien og som I nok ved er Venedig verdenskendt på det punkt. Vi tog afsted en tirsdag, men forberedelserne var allerede godt igang. Personer fuldt udklædt svansede rundt på Markuspladsen og stod model for alle turisterne - heriblandt mig selv, også selvom jeg prøvede at virke ikke alt for turistet. Tror ikke det lykkedes.

Vi fik ikke set så meget denne gang, men hyggede mig alligevel en masse med Marisa, som desværre ikke fik sin kanalrundfart med gondol, som hun ellers brugte 30 min. på at prøve at overbevise diverse folk om at tage en tur med os. Næste gang, søde!

En dejlig dag med lækkert, lækkert vejr, dejligt selvskab og flotte bygninger. Jeg skal helt bestemt tilbage dertil - igen!
Sjov i toget
Kirken







Cami og Kana

Søde Wichaya med sin første maske

Le moi


Dette billeder viser meget godt hvordan karneval fungerer i Venedig.
 Fotoet er også indsendt til en konkurrence. 

Marisa