Små facts - Skole

Først og fremmest: Hvad synes I om det nye blogdesign? Skriv en kommentar eller send et brev! Det er så dejligt med den nostalgi + bliver så glad.

Jeg vil fortælle jer om nogle facts jeg har lagt mærke til, om hvad der sker og hvordan jeg har det. Der vil komme flere indlæg med sådanne facts.

Jeg vil starte med at fortælle om skolen. Et sted jeg kommer til at bruge ret så meget af min tid.

Jeg tager hjemmefra huset kl ca. 7 25 hver morgen. Så tager jeg den for det meste overfyldte bus til Min skole, Liceo Enrico Fermi, som er i Salo' og som er grøn. Og gul. Og blå. Nærmest som om den har været i slåskamp. Turen tager mere eller mindre 20 minutter. På denne rute har jeg både oplevet at blive slynget ind i ruden, fordi bussen drejede og blive nægtet at stige ud fordi bussen var for fyldt, så selvom jeg var i fuld firspring gennem mængden af unge, nåede jeg det ikke. Så kunne jeg ellers stå der og glane. På min fødselsdag. Så er der en ting mere på eksperiencen.
Når jeg ankommer til skolen, efter at have gået op ad en lodret bakke i 5 minutter, kan jeg så stå med de andre fra min klasse udenfor indtil kl. bliver 8 og det ringer. Og så er der time.

Forholdet mellem lærer og elev er meget mere formelt end i Danmark. Her skal man sige "Boun giorno" og ikke "Ciao" og tiltale dem De. En ting jeg har en smule svært ved i tysk. Ups.. De fleste af lærerne kan ikke snakke engelsk udover det ultra basale. Her har man også en koversationslærer en gang i ugen i engelsk og tysk. Faktisk meget effektivt.
Jeg går i 8 forskellige klasser. Nej, det er ikke en tastefejl. 8, så er jeg på den sikre side. Jeg har 15 timer med min egen klasse, 3^D, som består af 18 piger og 2 drenge. Så er der lagt op til pigefnidder, også kaldet bitch fight. Men utroligt nok taler alle med alle og har et rigtig stærkt klassesammenhold. Nogle søde klassekammerater.
Grunden til det høje antal piger er, fordi det er en liguistico klasse. Altså sprogklasse. Når man går på Liceo, som er 5 år og den sidste i rækken, vælger man imellem nogle forskellige linjer ligesom på det danske gymnasium. Her hedder de Classico (med græsk og latin, den hårdeste), Linguistico, Scientifico (gæt tre gange, her er der flest af det mandlige køn) eller Scienze umane (Human Science). Man kan også vælge technologia, som Michele min værtsbror, og andre ting men det er så på en anden Liceo.
I Italien har man børnehave, primary school, secondary school og liceo og derefter for det meste universitetet. Liceo svarer til 8. klasse - 3.G. Det er ret svært for unge at få arbejde efter universitetet og der er ingen mulighed for ungarbejde. Lidt noget andet end i Danmark.
I skolen har jeg følgende fag: Italiensk (12 timer), tysk (8 timer), engelsk (5), idræt (2), science (2) go human science (1). Og så er jeg begyndt at lære latin i to af timerne.

Klasserne har rigtig mange tests. Og jeg mener rigtig mange! Lige nu når jeg spørger dem, hvad de skal lave efter skole er svaret altid: Studere. Jeg har to tests i morgen og en på onsdag. Nå. Det lyder da også sjovt. Der er både written tests og oral tests. Jeg har indtil videre lavet to engelsk written og 1 tysk written. Ja, det var lettere elendigt. Men her har de også 3 måneders sommerferie hvor de har lektier, som de så repeterer nu. 3^B havde f.eks. en historietest hvor de skulle læse 70 sider. Wuhu..

Okay, nu til en anden ret vigtig ting: toiletterne. Som da er tyrkiske…..

Liceo har én pause. Hele den ganzen Tag. Og den er 10 minutter. Her er det populært at være på toiletterne, stå i kø hele pausen foran automaten for at købe sødt, kiks eller småkager eller man kan gå udenfor. Man kan også være i klasserne. Her spiser man ikke på skolen, men når man kommer hjem. Heldigvis slutter jeg skolen kl. 13 hver dag, så jeg får mad kl. 13 45, som jo selvfølgelig er det italienske køkkens berømte pasta, som Paola forbereder hver morgen. Tror snart jeg vil lave noget salat i stedet.
Skoleugen er 6 dage og timerne varer i, ja, en time. Så én, ÉN, dags frihed og én aften til det sjove. Men tilgengæld har man jo eftermiddagene for sig selv, som indtil videre er blevet brugt på lidt for meget computer og lildt for lidt motion fra min side af. Men efter jul! Så...

Nu til klasserne: Jeg har fundet en 'favorit' udover min egen, som virker lidt mere festglade og sociale i efter skole livet. 3^B er det og det er en scientifico, derfor er det en smule underligt at de kan bedre engelsk end mange i linguistico. Hmm. Men de er rigtig søde folkene fra den klasse og jeg håber det er starten på noget nyt.
Jeg er også i 2^D et par gange om ugen hvor jeg har italiensk. Det er en energibombe af en klasse, hvor jeg snakker mest med de 4 drenge. Skal til Salo' med en af pigerne i næste uge dog.
3^C: Snakker meget godt med en af pigerne derfra, som jeg også skal hjem til på tirsdag. Søde mennesker.
Og resten er også helt ok. Jeg har bare det problem med at genkende personerne go så er der lige det med navnene.. Lidt en større mundfuld.
Lærerne er.. Helt ok. De giver mig ikke ekstra italiensk, hvilket ellers kunne være fint, men nu begynder jeg at forstå mere så det bliver nemmere at følge med.

Sarah 

Søde italienere!
Taget ved Gardasøen af en lettere forvirret familiemor på en regnvjrsdag
Fra venstre: Andrea, Marco, Giacomo, le moi, Valeria, Anna.
3^B

Camp. Why go home??

Nu har jeg så været på camp med Intercultura. Hold da scheiße. Var det lige fedt? Så tænker I sikkert: "Fortæl, fortæl!!" Og det vil jeg så, også selvom I ikke tænker det. For det var det!

Selve campens lokation var i Val Massino og ikke i Milano, hvilket jeg først havde indtryk af. VM er ca 2 timer fra Milano, som er 1 time fra Brescia, som er ca 30 min fra Villanuova S|C, som er ca... Vi stopper den her! Ergo, selve turen var 3,5 timers transport. VM er en del af præalperne, altså i bjergene. Lidt noget andet end Milano. 

Torsdag - ingen skole! Yessss. Selvom skolen ikke er så slem. Men derfor var klokkeslettet ikke anderledes end normalt, da jeg skulle køre med Marco til Brescia. Derfor blev jeg vækket af Agnes Obels blide stemme 6 40. Morgenmad og så afsted i Alfaen. Jeg foretrækker langt mere forsædet, for der rammer mit hoved ikke loftet, som når jeg sidder bagi. 

Jeg mødte de andre fra gruppen foran togstationen i Brescia, hvor 4 stk selvfølgelig kom mindst 10 min for sent. Lucia, min tutor, skulle rejse med os og være der under hele campen, som jo bliver planlagt og ledet af frivillige. 

Turen med tog var fed. Og det sjove var, at jeg mødte en pige, som hjalp Kana og mig med at finde "Castello" på survival dagen i Brescia. Så sjovt!

Kan I huske den kage jeg nævnte? Den grønne? Jeg elsker Marisas mor! Hun havde nemlig lavet den til mig (og de andre, men mest mig) til turen. Der var ikke en krumme tilbage. 

Nu har jeg set togstationen i Milano og hvilken en. Var i tvivl om det var en lufthavn eller hvad, for den var stor! 

I forhallen, som var meget Milano-ish, mødte vi de andre AFS'ere, som skulle med. Vi er 64 studenter i Lombardia. Fra stationen blev vi sendt afsted i to busser, hvor både Erdem og Karim fik deres gave fra mig. 

Montagne! Sikke flot natur, selv i regn. Meget bjerg og sydtyrol agtigt. Hotellet var ikke værst, meget hyggeligt. Jeg kom til at bo i fællesrummet med 20 andre piger. Så er der lagt op til drama! Bare ikke når vi er modne, fornuftige unge mennesker. Det fungerede så godt! Måske fordi vi lavede noget dagen lang, så der derfor ikke var energi til andet. 

Den første dag var rimelig stille og rolig angående programmet. Bestemt ikke hvad angår energien og snakken! Stemmen blev brugt en del fra min side af. Alle snakkede med alle og det var bare det fedeste. 

Vi blev delt op i nogle grupper, som vi skulle være i alle 4 dage. Kit og jeg kpm i samme. Her fik vi snakket om hvordan det går og hvordan familierne er. Desværre var en rigtig sød pige fra Latinamerikas værtsmor ekstremt krævende og gav hende ikke noget privatliv. Mine værtsforældre giver mig helt enormt meget frihed, så det var lidt underligt at høre. Vi lavede også nogle forskellige aktiviteter alle grupper sammen. 

Maden bestod af tre retter både middag og aften. Mmhm... Forretter er min favorit, for det er enten det lækreste risotto eller en smagfuld pastaret. Ellers havde vi en god tid om aftenen. 

Fredag morgen da vi vågnede, lå der sne på bjergene! Det havde sneet! Det havde Ja aldrig set før så hun var ellevild. Supersmukt syn. 

Ellers var der grupper igen efter noget aktivitet. Det fede er, at ingen føler sig barnlige eller forkerte ved at gøre boget fælles, hvilket man ellers godt kan. Alle gør det bare og har det skidesjovt. Vi fik snakket om de forskellige lande og skolen. Så bar der pause og den blev brugt fuldt ud på at nyde stedet vi boede. Vi havde den flotteste, jeg vil bruge et ord fra Siljas egen ordsamling, bjergudoversigt og flod 5 meter fra. Og solen skinnende helt vildt, så det hele blev en tand ekstra flot. 

Om eftermiddagen var Kit og jeg nede ved floden og snakkede, da jeg fik øje på et vandfald på et af bjergene og vi besluttede os for at gå derop. Det vil sige, at jeg gik målrettet mens Kit blev ved med at spørge om det nu var en god idé. Solen var gået ned bag bjerget, så det var blevet godt køligt. Det var en fed oplevelse alligevel for vi fik snakket sammen på en helt anden måde en hvad vi er vant til. Vi besteg nærmest bjerget ved at klatre på klipper og sten. Men skinny jeans er ikke lige det bedste valg til dette formål. Vi nåede dog ikke helt toppen, men nød daludoversigten fra hvor vi sad. B-e-a-utiful. Men havde ikke mit kamera med, desværre. 

Om eftermiddagen lærte vi en gammel sang, skrevet af en mand, som er meget kendt i Italien og som lige nu hoster en dreng fra Thailand igennem AFS. Den hedder "Fatti mandare dalla mamma" og handler om ham her, som venter på sin pige, men hun må ikke gå ud for sin mor. Derfor beder han hende om, at få moderen til at sende hende ud efter mælk, så de kan mødes. Men så ser han hende forlade skolen med en anden dreng. Uha! Dertil skulle vi lave et skuespil! Og hvem blev den eftertragtede pige? Undertegnede! Skidesjovt, og vores gruppe vandt.
God aften!

Lørdag. Grupper igen. Og så blev der ellers snakket om Talentshowet som skulle være om aftenen. Det endte med et større skænderi i vores lokal gruppe, det første vi har haft. Vores problem er, at vi afbryder hinanden og derfor nærmest aldrig får ting sat på plads. Men denne gang sagde Kit og jeg stop, for vi havde haft 3 uger til at finde på noget og sad den sidste dag uden idéer. Vi forklarede så stille og roligt, skridt for skridt vores idé. Lige pludseligt sprang Karim som en bombe og begyndte at snakke om respekt. Så blev pædagogmasken fundet frem og vi fik snakket os ud af det. Men det bliver nok ikke sidste gang.
Kit var lige ved at sprænge i luften, så vi sad ved floden derefter og fandt ud af, at han har måttet beherske sig meget når Karim er i nærheden. Karim kan finde på at være meget voldig, ikke fordi han mener noget med det, men sådan er han bare. Og han råber tit og siger "shut up" hele tiden. En del tålmodighed skal der til.

Men talentshowet. Haha! Det var skønt og varede i tre timer. Langt de fleste, ja, alle faktisk, valgte at optræde med deres land. Undtagen os! Showet skulle indholde noget med kultur, så vi fik mikset på kryds og tværs. Vi besluttede at have ca. 20 sek. fra en sang fra vores land og få de andre til at danse med. Vi havde ikke øvet, men det gik som smurt. Forhåbentligt får jeg en video af det senere, som jeg kan lægge op på bloggen.
Vi vandt dog ikke. Det gjorde en indisk pige nemlig, som havde stillet sig op og sunget den indiske nationalsang for os alle. Sejt gjort. Ellers var der personer fra Thailand, heriblandt Ja, som havde deres traditionelle tøj på. Det samme havde dem fra Kina, Japan (Kana med kimono), Egypten (Karim) og pigen fra Indien. Flot syn.

Søndag gik turen hjem til Villanuova igen. Fedfedfedfedfedfedfed camp med en samling fantastiske menesker!

Le voila! Milano station.

Mexico (tv.) og Argentine (th.) Molto divertiti! 

Frem med ski og støvler - nu skal vi kælke!

Lørdag morgen - vågnede op til denne udsigt. 

Fantastisk vejr og mennesker! Fra venstre:
Mig, Camila, Kana, Ja, Grace (US) og Emily (Kina)

What a view.

Toiletskiltet skulle lige med. 

Med bjergudoversigt i baggrunden. 

The crazy chinese - Kit!
Lækkert hår, I know..

Marisa og jeg på campen. 

Marisa und ich

Kana! Nu med kimono.
Hvad synes du Maris?

Ja i fuld gang. 

Origami, som skal sendes til Fukushima, som fremtidshåb.

Origami og Dannebrog.

Japan!

Kit.

Venskabsbillede med Mona fra Finland. 

DANMARK!
(Og fancy flag. Dronningen ville være stolt)

Erdems land er med - Tyrkiet. 

Il gruppo.

Søde piger.
Mig, Valerié (BEL), Maite (BEL) og Alejandra (HON).
V og M er her kun 3 måneder, desværre.
Meget udadvendte og snakkesalige piger.

Camp og Dannebrog

Hej alle sammen. Hvordan går det?
Hos mig går det nu meget godt. Ret godt faktisk.

Vil starte med at sige, at jeg i morgen skal på en camp. En AFS camp. Jeg skal mødes med den kære gruppe i Brescia kl. 9:00 sharp. Så hvis I er kloge nok, kan I nok regne ud, at der ingen skole til mig er i morgen. Og heller ikke fredag og lørdag, for campen er fra torsdag-søndag.
Vi tager toget til Milano (1,5 time) og derefter 2 timers bus til Val Massino, som er et sted nordpå på bjergsiden. Så frem med tyrolerhatten og så skal der jodles!
På campen er der ligefrem også Talentshow, som vi har aftalt at fremføre som gruppe. Med talentet... Det skal vi forresten lige snakke om i morgen, siden vi ikke har nogen plan. Men vi skal også vise flag frem og til dette får I lige en lille tilfældighed, som er ret.. uventet!

I går var jeg jo til italiensk kursus, som faktisk er ret godt! Vi lærer det basis italienske og har det sjovt på samme tid. Men de har altså nogle koncentrationsproblemer.. Men back to the story, for efter kursus tod vi på café i byen. Vi fandt en bar midt på Piazza la Loggia i Brescia og satte os ned. Og så blev der ellers bestilt det ene og det andet efter hinanden. Tjeneren fik ikke en pause! Hver gang hun kom ud med noget blev der bestilt noget nyt. Hun var vidst rimelig træt af os til sidst, men hendes engelsk var godt, overraskende nok i Italien. Her fik jeg også den bedste varm chokolade. Tyk, dejlig, cremet, jegvilhavedig agtig med flødeskum. *savle savle*. Så godt og bestemt ikke sidste gang vi ses. Det samme gælder for den carbonara.
Men Camilla bestilte en panino, altså sandwich, hvorpå der var... Dannebrog! Tror I lige jeg jublede en anelse for højt, så jeg tiltrak gadesælgere? Det var lidt komisk. Så nu har jeg et flag at medbringe til campen. Hurra!

Så camp i morgen med alle udvekslingsstudenterne i Lombardia, dva. ca. 64 tror jeg. Bliver godt forhåbentligt. Nu skal skønhedssøvnen udføre sin pligt.
Guten Nacht und so weiter. Over and out!

Sarah

International Intercultura

Lørdag havde jeg fri fra skole! Uanset hvor absurd det end lyder. Grunden til dette mirakel er, at jeg skulle til Brescia, som bare er mødestedet for at fortælle andre om mig selv. Det kunne jeg da godt vænne mig til? 

Torsdag d. 27/9 var det nemlig international AFS dag, men den blev 'fejret' i lørdags i stedet. Derfor skulle Brescia lokalgruppen (den jeg er i, hvis I var i tvivl) mødes på et universitet i B og fortælle lidt om udveksling. 

Mesterværket på tavlen. 

Så lørdag morgen blev der spist morgenmad kl. ca. 7 45 (bemærk tidspunktet) og derefter kørte Silvia, som også skulle med, og jeg ind til Brescia med vores hvide t-shirts på. Vi gik til universitetet og ind i en forelæsningssal, hvor der var nogle frivillige i forvejen. De andre ankom lidt efter lidt, eller det vil sige i en stor gruppe, da de fleste havde taget toget sammen. Og fra at være mega træt blev jeg pludselig vågen. Det sker hver gang - de er som et skud koffein! Til sidst var vi alle samlet og nogle flere frivillige var kommet til. 

Og så fik vi planen at vide; En flok elever skulle komme og høre om AFS. Dertil var der lavet en quiz omkring nogle sjove tegn i andre lande, om et isbjerg (øh?), om nogle pindsvin (??) og lidt film lavet af hjemvendte studenter. Ind imellem alt dette skulle vi stille os op og præsentere os selv. 

Her er min præsentation, som minder om den i Milano:

"Ciao tutti! (Ciao). Mi chiamo Sarah. Sono danese e viene da Kolding vicino a Århus - anybody? No? Okay.. Abito a Villanuova sul Clisi con la mia famiglia ospitante - Daló. Vivo a scuola al Liceo Enrico Fermi al Saló." 

Voila! Så må I selv finde udu af hvad det betyder. Uden Google Translate! Og derefter skulle jeg fortælle om den første gang, jeg følte mig som en foreigner - altså, ikke italiensk, men udlænding. Der valgte jeg  at tale meget poetisk om deres Slaraffenland af et morgenbord. Gik meget godt. 

Jeg mødte forresten en italiensk pige, som var i Danmark for to år siden. 2 år - det kunne høres på hendes ‘dansk’. Hun kunne sige det basale og kunne også sige Hillerød, men man skulle være rutineret dansker for at forstå det. Men det var sjovt at møde hende, håber ikke det var sidste gang. 

Ellers skete der ikke meget andet end noget snak om udveksling på italiensk indtil kl. Var ca. 13 30. Så skulle vi til Iseo!

Iseo er en by lidt større end Salò, som ligger ca. 30 min fra Brescia - bare den modsatte retning af Gardasøen. Lidt ærgerligt for det er nemlig Marisa, som bor der, og hende kommer jeg nok til at besøge et par gange. 

I har måske hørt om Lago d’Iseo, i hvertfald hvis I har læst mit tidligere indlæg. Den er mindre end Gardasøen og de fraråder badning, da vandet ikke er superrent. Men det store er altså den klippe i midten. Jeg håber, at jeg en dag kan tage med ‘i miei genitori' til øen og gå enten op ad eller rundt om. 

Fra metroturen. Masser af mennesker!

Vi skulle tage metro og derefter toget for at komme til Iseo. Vi gik fra universitet og til metrostationen ca. 30 mand - Claudia, Marisas søster, havde jo sin klasse med. Metroturen var terrifying! Den gav de der ryk og når den er proppet, som den var her, var der ikke meget at holde fast i end hinanden. Heldigvis var der ingen, der væltede, for så ville vi alle være med i faldet. 

Derefter fulgte togturen. Musik, latter og lidt uforståelige ting kom var vores nok lidt højrøstede hjørne i toget. Og en klager om sult, i hvert fald fra Kit og Marisas side. Men hold op vi havde det sjovt. Nogle af jer kender jo nok den populære ‘Harlem Shake’ - også til trods for, at det er lidt tid siden. Følg linket for at se den ➞ Brescia Harlem shake
Vi har planer om at lave en bedre på et tidspunkt. 

Kl. 15 20 var vi endelig hos Marisa = mad! Theresa, M’s værtsmor, havde lavet pizza, men ikke meget. Ellers stod den på crackers, chips og nogle fried chicken fingers. Hm. Det hele blev i alt fald fortæret, da det var en del timer siden forsamlingen sidst havde spist. Og så var der druer - og kage! Og hvilken en! En opskrift er blevet opkrævet fra min side af. M’s hostfamily’s hus: I like it! Så næste gang jeg besøger dem, er det ikke pga M, men pga kagen og huset. 

Okay, det med at danske unge drikker, det er der åbenbart andre, der har hørt. I hvert fald Erdem. Han havde fået øl til maden. Og det syntes han ikke, han skulle være ene om. Så han blev ved med at insistere på, at jeg skulle have noget - for jeg er jo dansker. Vi drikker jo litervis hver dag! Til sidst overgav jeg mig, og så ville Kana og M også smage. For første gang, haha. 

Vi så nogle billeder fra dagen, hvilket vil sige nogle besynderlige nogle, og derefter gik vi en tur. En god en af slagsen ned forbi selve søen Iseo og ind gennem byen. Lækkert område! Og igen blev der taget tonsvis af fotos. Og spist gelato, men dog ikke fra min side. Var propmæt og da slet ikke pga. alt den kage, nejnej. Fik nogle gode snakke med M. Hun er skøn.

Derefter afsted i fuldt firspring for at nå toget mod Brescia, hvor jeg blev udråbt som den klogeste. Ikke dårligt. God tur hjem, fik snakket med de andre (Erdem og M blev i Iseo) om deres familier og oplevelser og så’ent. Marco hentede mig i B og hjemad gik det. Fin dag. 

Uhm, den kage...

I stuen hos M.

Den skøre (nogle gange går-mig-på-nerverne) egypter,
Karim.

Vores ting. 

Hilsner fra verden!

Claudia (M's søster) og jeg tod en dyst på 10.
 Hvem var hurtigst tror I?

 Knus fra

Sarah