søndag, oktober 20, 2013

Små facts - Skole

Først og fremmest: Hvad synes I om det nye blogdesign? Skriv en kommentar eller send et brev! Det er så dejligt med den nostalgi + bliver så glad.

Jeg vil fortælle jer om nogle facts jeg har lagt mærke til, om hvad der sker og hvordan jeg har det. Der vil komme flere indlæg med sådanne facts.

Jeg vil starte med at fortælle om skolen. Et sted jeg kommer til at bruge ret så meget af min tid.

Jeg tager hjemmefra huset kl ca. 7 25 hver morgen. Så tager jeg den for det meste overfyldte bus til Min skole, Liceo Enrico Fermi, som er i Salo' og som er grøn. Og gul. Og blå. Nærmest som om den har været i slåskamp. Turen tager mere eller mindre 20 minutter. På denne rute har jeg både oplevet at blive slynget ind i ruden, fordi bussen drejede og blive nægtet at stige ud fordi bussen var for fyldt, så selvom jeg var i fuld firspring gennem mængden af unge, nåede jeg det ikke. Så kunne jeg ellers stå der og glane. På min fødselsdag. Så er der en ting mere på eksperiencen.
Når jeg ankommer til skolen, efter at have gået op ad en lodret bakke i 5 minutter, kan jeg så stå med de andre fra min klasse udenfor indtil kl. bliver 8 og det ringer. Og så er der time.

Forholdet mellem lærer og elev er meget mere formelt end i Danmark. Her skal man sige "Boun giorno" og ikke "Ciao" og tiltale dem De. En ting jeg har en smule svært ved i tysk. Ups.. De fleste af lærerne kan ikke snakke engelsk udover det ultra basale. Her har man også en koversationslærer en gang i ugen i engelsk og tysk. Faktisk meget effektivt.
Jeg går i 8 forskellige klasser. Nej, det er ikke en tastefejl. 8, så er jeg på den sikre side. Jeg har 15 timer med min egen klasse, 3^D, som består af 18 piger og 2 drenge. Så er der lagt op til pigefnidder, også kaldet bitch fight. Men utroligt nok taler alle med alle og har et rigtig stærkt klassesammenhold. Nogle søde klassekammerater.
Grunden til det høje antal piger er, fordi det er en liguistico klasse. Altså sprogklasse. Når man går på Liceo, som er 5 år og den sidste i rækken, vælger man imellem nogle forskellige linjer ligesom på det danske gymnasium. Her hedder de Classico (med græsk og latin, den hårdeste), Linguistico, Scientifico (gæt tre gange, her er der flest af det mandlige køn) eller Scienze umane (Human Science). Man kan også vælge technologia, som Michele min værtsbror, og andre ting men det er så på en anden Liceo.
I Italien har man børnehave, primary school, secondary school og liceo og derefter for det meste universitetet. Liceo svarer til 8. klasse - 3.G. Det er ret svært for unge at få arbejde efter universitetet og der er ingen mulighed for ungarbejde. Lidt noget andet end i Danmark.
I skolen har jeg følgende fag: Italiensk (12 timer), tysk (8 timer), engelsk (5), idræt (2), science (2) go human science (1). Og så er jeg begyndt at lære latin i to af timerne.

Klasserne har rigtig mange tests. Og jeg mener rigtig mange! Lige nu når jeg spørger dem, hvad de skal lave efter skole er svaret altid: Studere. Jeg har to tests i morgen og en på onsdag. Nå. Det lyder da også sjovt. Der er både written tests og oral tests. Jeg har indtil videre lavet to engelsk written og 1 tysk written. Ja, det var lettere elendigt. Men her har de også 3 måneders sommerferie hvor de har lektier, som de så repeterer nu. 3^B havde f.eks. en historietest hvor de skulle læse 70 sider. Wuhu..

Okay, nu til en anden ret vigtig ting: toiletterne. Som da er tyrkiske…..

Liceo har én pause. Hele den ganzen Tag. Og den er 10 minutter. Her er det populært at være på toiletterne, stå i kø hele pausen foran automaten for at købe sødt, kiks eller småkager eller man kan gå udenfor. Man kan også være i klasserne. Her spiser man ikke på skolen, men når man kommer hjem. Heldigvis slutter jeg skolen kl. 13 hver dag, så jeg får mad kl. 13 45, som jo selvfølgelig er det italienske køkkens berømte pasta, som Paola forbereder hver morgen. Tror snart jeg vil lave noget salat i stedet.
Skoleugen er 6 dage og timerne varer i, ja, en time. Så én, ÉN, dags frihed og én aften til det sjove. Men tilgengæld har man jo eftermiddagene for sig selv, som indtil videre er blevet brugt på lidt for meget computer og lildt for lidt motion fra min side af. Men efter jul! Så...

Nu til klasserne: Jeg har fundet en 'favorit' udover min egen, som virker lidt mere festglade og sociale i efter skole livet. 3^B er det og det er en scientifico, derfor er det en smule underligt at de kan bedre engelsk end mange i linguistico. Hmm. Men de er rigtig søde folkene fra den klasse og jeg håber det er starten på noget nyt.
Jeg er også i 2^D et par gange om ugen hvor jeg har italiensk. Det er en energibombe af en klasse, hvor jeg snakker mest med de 4 drenge. Skal til Salo' med en af pigerne i næste uge dog.
3^C: Snakker meget godt med en af pigerne derfra, som jeg også skal hjem til på tirsdag. Søde mennesker.
Og resten er også helt ok. Jeg har bare det problem med at genkende personerne go så er der lige det med navnene.. Lidt en større mundfuld.
Lærerne er.. Helt ok. De giver mig ikke ekstra italiensk, hvilket ellers kunne være fint, men nu begynder jeg at forstå mere så det bliver nemmere at følge med.

Sarah 
Søde italienere!
Taget ved Gardasøen af en lettere forvirret familiemor på en regnvjrsdag
Fra venstre: Andrea, Marco, Giacomo, le moi, Valeria, Anna.
3^B


Ingen kommentarer:

Send en kommentar