Italia, get ready!: 2015

Det er måske ved at være på tide til en update, siden jeg har været hjemme i dejlige Danmark i ca. 11 måneder nu.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg hører til her og ikke i Italien. Især ikke i en lille by med 5000 indbyggere og hvor cyklen ikke er et transportmiddel. Men mit ophold sluttede af på den bedste måde, man kunne ønske sig, nemlig med min fantastiske rigtige familie.

Efter en af de obligatoriske ture til Brescia skulle jeg møde mine forældre og min kære søster, som havde taget turen fra det lille land i nord til Lombardiet. En metrotur og jeg var endelig samlet med dem, som betyder alverden for mig igen. Det blev et tårevældet gensyn. Nok lidt højlydt fra min side. At se sin familie igen efter 10 måneder er altså en sag for sig, sig hvad I vil.

Det var på mange måder fantastisk at afslutte de 10 måneder, jeg havde brugt på at være i Italien. Det blev en form for glidende overgang fra den ene kultur og hverdag til den anden uden det helt store chok, som nogle får, når de pludseligt tager fra det ene liv til det andet. Den oplevelse havde jeg slet ikke, men det har nok noget at gøre med, at jeg den sidste tid bare ventede på at komme hjem. Jeg følte ikke, at jeg havde behov for at blive der i længere tid.

På vores lækre ferie, der varede ca. 10 dage, så den kære family området, jeg havde boet i, hvilket bidrog til en udvidet forståelse af, hvordan jeg havde haft det i Italien. De så min skole, jeg viste dem rundt i Brescia og i Villanuova samt Salò. Derudover så vi Aida i Verona, hvilket blev en blandet succes med regn, som stoppede det hele.
Vi tog også en dag sammen med min værtsfamilie, hvor vi tog turen østom Gardasøen, hvor vi til slut krydsede søen med båd. Dagen blev afsluttet med en lækker, lækker middag på den lokale familieforetagende, hvor vi spiste påskemiddag. En dejlig dag, må man sige.

Vi boede tre steder på turen. Både i Sirmione, et sted tæt på Salò og på min venindes hotel i San Felice. Vores nabo kom også derned og det blev fejret med endnu en middag på det lækre lokale sted.

En dejlig, dejlig, dejlig ferie, ingen tvivl der! På hjemturen gjorde vi holdt i München og så det olympiske stadion og BMW-museet. Og verdensmesterskabet, der udspillede sig samme dag, skulle da overværes i Tyskland, så vi tog en nat mere. Og endelig var vi hjemme. Om jeg var glad? Det tror jeg vist nok! At komme hjem til en masse balloner, skilt med velkomsthilsen og en flot billededekoreret væg af den sødeste Astrid gjorde det heller ikke værre.

Det var, igen, en helt fantastisk måde at vende hjem til det dejlige hjemland på. Uden tvivl.
Jeg kan ikke sige det nok: Jeg elsker Danmark!

Møs fra Sarah