Det' Påsk'!

SÅ kunne den italienske skole også være med i påskeferien. Endelig ferieee! Eller endelig og endelig, har ligget syg i en god portion tid de sidste 3 uger, så hjemme har jeg da været. Har ovenikøbet også taget antibiotika. Lidt medlidenhed tak.

Første dag i ferien blev brugt på: Brescia! Gensyn med 3 stk. dejlige mennesker fra lokal gruppen. Med kjole på! Derefter sove hos Kana. Stille og roligt. Dagen efter yoga for første gang. Der skal arbejdes med balance og smidighed!

Fo tiden er der dejligt med lidt sol og lækkert vejr. Ca. 20 grader her. Det læks.

Søndag er det påske og den skal bruges på kirke (påskemesse) og derefter påskefrokost med hele den pukkelryggede. Dvs. 11 personer inkl. mig. Kæmpe familie! Og det er den hele. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange vi er i min familie hvis vi samler den hele.
Den består af Paola, Marco, Michele, Silvia, mig. Renata (Paolas søster) + manden Sander. Luigi (Paolas far) og Rico (Paolas bror). Lina + Franco (Marcos forældre). Og alle bor højest 5 minutter fra huset. I Vobarno, 8 km herfra, bor Luigi, Rico + meget fed hund i stueetagen i Paolas barndoms hjem. På 1. salen finder vi så Renata + Sandro, hvor Luigis søster førhen boede. Det er vidst det man kalder for en tæt familie.

På mandag er der ikke planlagt noget fast endnu, men håber på at tage med Camila i bjergene.

Ellers går det meget godt. Marts og starten af April har været lidt af et sort hul for mig med hensyn til familie og status her i Italien. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at jeg er en del anderledes end dem. De er ikke ligefrem åbne eller laver mange ting med familien eller i hverdagen. Det er en smule frustrerende en gang i mellem siden jeg har så meget tid og der ikke rigtigt er noget i Villanuova hvor jeg bor. Jeg er begyndt at cykle noget mere, dog er der ikke mange steder at cykle hen. Jeg savner den danske natur og ikke mindst min familie og maden. Danmark er  et dejligt land, som Shu-bi-dua så fint siger det. Det bliver med smil, når jeg vender snuden hjemad, for savner at være tæt på familien og lave ting op til helligdage og være lidt mere open-minded. Jeg ville ikke være i stand til at bo her hele mit liv, den er for sure. 
Men heldigvis har jeg min fantastiske lokalgruppe!

God påske alle sammen!

Sarah