onsdag, december 25, 2013

Det er jul, det er jul...

Glædelig jul allesammen! Buon natale a tutti!

Så blev det jul! Hernede er det nemligd. 25 og ikke juleaften. Derfor kedede jeg mig sindssygt meget u går - i hvert fald indtil vi gik i gang med at forberede frokosten til i dag, som er Spiedo med polenta. Spiedo er en ret, der stammer her fra området Brescia og som skal forberedes i fem timer i en speciel ovn. Vi skal pakke gaver op før frokosten, dvs. lige om lidt faktisk, men først skal familien fra nær og fjern (5 og 10 minutter væk) lige ankomme. Vi bliver os 5, tante Renata og hendes mand Sandro, morfar, morbror og Marcos forældre.
Til Paola og Marco har mine forældre købt espresso krus fra Royal Copenhagen, da de ikke bruger de store.
Silvia: Jeg har købt to par farverige sokker i god kvalitet, da hun elsker sådan nogle, og et par store øreringe.
Michele: 2 par t-shirts, som jeg håber han kan passe og lide.
Renata og Sandro får 2 små glas fra Holmegaard, men de er ikke kommet med posten endnu.

Ellers har jeg fået sendt julekort og julegaver op til det endnu engang blæsende nord og har også modtaget nogle. Her i juleferien har jeg lidt mere tid, for der har været fart på her i December måned, så jeg skal nok få skrevet nogle indlæg.
Jeg har savnet julehyggen lidt, men har bidraget med julesmåkager (pebernødder, vaniljekranse og brunkager), kalenderlys x 2, en enkelt gang risengrød og ellers julemusik og nissehuer.
Jeg skal en tur på ski d. 4 Januar, men dagen inden til Milano med nogle piger fra klassen. Nytår bliver fejret i Toscolano for mig til en fest med 50 mennesker.
Jeg håber I alle havde en hyggelig og dejlig aften i går med lækker mad og gode gaver.

Glædelig jul og godt nytår!
Buon natale e felice anno nuovo!

Knus fra Sarah
De kalder mig 'la boss'.

MMhm.. Efter 5 timer i ovnen.

Der forberedes Spiedo!

Tre mænd med gode flasker.
Marco (værtsfar), Sandro (Værtstantes mand) og Richi (Værtsonkel)
Et vildt krybbespil, som Paolas far, Luigi, har lavet og arbejdet på
i ca. 3 år. Viser både solned- og -opgang.

Juletræet! Af plastik vel at mærke.
Gaverrr!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar