Italia, get ready!: Camp. Why go home??

Nu har jeg så været på camp med Intercultura. Hold da scheiße. Var det lige fedt? Så tænker I sikkert: "Fortæl, fortæl!!" Og det vil jeg så, også selvom I ikke tænker det. For det var det!

Selve campens lokation var i Val Massino og ikke i Milano, hvilket jeg først havde indtryk af. VM er ca 2 timer fra Milano, som er 1 time fra Brescia, som er ca 30 min fra Villanuova S|C, som er ca... Vi stopper den her! Ergo, selve turen var 3,5 timers transport. VM er en del af præalperne, altså i bjergene. Lidt noget andet end Milano.

Torsdag - ingen skole! Yessss. Selvom skolen ikke er så slem. Men derfor var klokkeslettet ikke anderledes end normalt, da jeg skulle køre med Marco til Brescia. Derfor blev jeg vækket af Agnes Obels blide stemme 6 40. Morgenmad og så afsted i Alfaen. Jeg foretrækker langt mere forsædet, for der rammer mit hoved ikke loftet, som når jeg sidder bagi.

Jeg mødte de andre fra gruppen foran togstationen i Brescia, hvor 4 stk selvfølgelig kom mindst 10 min for sent. Lucia, min tutor, skulle rejse med os og være der under hele campen, som jo bliver planlagt og ledet af frivillige.

Turen med tog var fed. Og det sjove var, at jeg mødte en pige, som hjalp Kana og mig med at finde "Castello" på survival dagen i Brescia. Så sjovt!

Kan I huske den kage jeg nævnte? Den grønne? Jeg elsker Marisas mor! Hun havde nemlig lavet den til mig (og de andre, men mest mig) til turen. Der var ikke en krumme tilbage.

Nu har jeg set togstationen i Milano og hvilken en. Var i tvivl om det var en lufthavn eller hvad, for den var stor!

I forhallen, som var meget Milano-ish, mødte vi de andre AFS'ere, som skulle med. Vi er 64 studenter i Lombardia. Fra stationen blev vi sendt afsted i to busser, hvor både Erdem og Karim fik deres gave fra mig.

Montagne! Sikke flot natur, selv i regn. Meget bjerg og sydtyrol agtigt. Hotellet var ikke værst, meget hyggeligt. Jeg kom til at bo i fællesrummet med 20 andre piger. Så er der lagt op til drama! Bare ikke når vi er modne, fornuftige unge mennesker. Det fungerede så godt! Måske fordi vi lavede noget dagen lang, så der derfor ikke var energi til andet.

Den første dag var rimelig stille og rolig angående programmet. Bestemt ikke hvad angår energien og snakken! Stemmen blev brugt en del fra min side af. Alle snakkede med alle og det var bare det fedeste.

Vi blev delt op i nogle grupper, som vi skulle være i alle 4 dage. Kit og jeg kpm i samme. Her fik vi snakket om hvordan det går og hvordan familierne er. Desværre var en rigtig sød pige fra Latinamerikas værtsmor ekstremt krævende og gav hende ikke noget privatliv. Mine værtsforældre giver mig helt enormt meget frihed, så det var lidt underligt at høre. Vi lavede også nogle forskellige aktiviteter alle grupper sammen.

Maden bestod af tre retter både middag og aften. Mmhm... Forretter er min favorit, for det er enten det lækreste risotto eller en smagfuld pastaret. Ellers havde vi en god tid om aftenen.

Fredag morgen da vi vågnede, lå der sne på bjergene! Det havde sneet! Det havde Ja aldrig set før så hun var ellevild. Supersmukt syn.

Ellers var der grupper igen efter noget aktivitet. Det fede er, at ingen føler sig barnlige eller forkerte ved at gøre boget fælles, hvilket man ellers godt kan. Alle gør det bare og har det skidesjovt. Vi fik snakket om de forskellige lande og skolen. Så bar der pause og den blev brugt fuldt ud på at nyde stedet vi boede. Vi havde den flotteste, jeg vil bruge et ord fra Siljas egen ordsamling, bjergudoversigt og flod 5 meter fra. Og solen skinnende helt vildt, så det hele blev en tand ekstra flot.

Om eftermiddagen var Kit og jeg nede ved floden og snakkede, da jeg fik øje på et vandfald på et af bjergene og vi besluttede os for at gå derop. Det vil sige, at jeg gik målrettet mens Kit blev ved med at spørge om det nu var en god idé. Solen var gået ned bag bjerget, så det var blevet godt køligt. Det var en fed oplevelse alligevel for vi fik snakket sammen på en helt anden måde en hvad vi er vant til. Vi besteg nærmest bjerget ved at klatre på klipper og sten. Men skinny jeans er ikke lige det bedste valg til dette formål. Vi nåede dog ikke helt toppen, men nød daludoversigten fra hvor vi sad. B-e-a-utiful. Men havde ikke mit kamera med, desværre.

Om eftermiddagen lærte vi en gammel sang, skrevet af en mand, som er meget kendt i Italien og som lige nu hoster en dreng fra Thailand igennem AFS. Den hedder "Fatti mandare dalla mamma" og handler om ham her, som venter på sin pige, men hun må ikke gå ud for sin mor. Derfor beder han hende om, at få moderen til at sende hende ud efter mælk, så de kan mødes. Men så ser han hende forlade skolen med en anden dreng. Uha! Dertil skulle vi lave et skuespil! Og hvem blev den eftertragtede pige? Undertegnede! Skidesjovt, og vores gruppe vandt.
God aften!

Lørdag. Grupper igen. Og så blev der ellers snakket om Talentshowet som skulle være om aftenen. Det endte med et større skænderi i vores lokal gruppe, det første vi har haft. Vores problem er, at vi afbryder hinanden og derfor nærmest aldrig får ting sat på plads. Men denne gang sagde Kit og jeg stop, for vi havde haft 3 uger til at finde på noget og sad den sidste dag uden idéer. Vi forklarede så stille og roligt, skridt for skridt vores idé. Lige pludseligt sprang Karim som en bombe og begyndte at snakke om respekt. Så blev pædagogmasken fundet frem og vi fik snakket os ud af det. Men det bliver nok ikke sidste gang.
Kit var lige ved at sprænge i luften, så vi sad ved floden derefter og fandt ud af, at han har måttet beherske sig meget når Karim er i nærheden. Karim kan finde på at være meget voldig, ikke fordi han mener noget med det, men sådan er han bare. Og han råber tit og siger "shut up" hele tiden. En del tålmodighed skal der til.

Men talentshowet. Haha! Det var skønt og varede i tre timer. Langt de fleste, ja, alle faktisk, valgte at optræde med deres land. Undtagen os! Showet skulle indholde noget med kultur, så vi fik mikset på kryds og tværs. Vi besluttede at have ca. 20 sek. fra en sang fra vores land og få de andre til at danse med. Vi havde ikke øvet, men det gik som smurt. Forhåbentligt får jeg en video af det senere, som jeg kan lægge op på bloggen.
Vi vandt dog ikke. Det gjorde en indisk pige nemlig, som havde stillet sig op og sunget den indiske nationalsang for os alle. Sejt gjort. Ellers var der personer fra Thailand, heriblandt Ja, som havde deres traditionelle tøj på. Det samme havde dem fra Kina, Japan (Kana med kimono), Egypten (Karim) og pigen fra Indien. Flot syn.

Søndag gik turen hjem til Villanuova igen. Fedfedfedfedfedfedfed camp med en samling fantastiske menesker!