Italia, get ready!: Første uge

Hej igen.

Som jeg skrev før, var det altså rimelig uvirkeligt at sidde der. Jeg havde jo set dem på billeder, men at se familien i virkeligheden var noget helt andet. Resten af udvekslingsstudenterne præsenterede sig selv og så blev der taget fællesbillede og hentet bagage. Og så gik turen ellers til Brescia familiens grå Alfa Romeo Giulietta (så er min far glad).

Turen fra Milano-Brescia gik fint. Forældrene og forældrene er ikke de bedste til engelsk, så Silvia, søsteren, fungerer som tolk. Men det går fint med forståelsen. Familien tog mig op til toppen af en bakke, så jeg kunne se ud over Brescia, som er på størrelse med Århus. Da vi kom hjem til huset, hang der et "Velkommen Sarah" skilt, når man trådte ind ad hoveddøren. Jeg deler værelse med Silvia, så jeg fik lige en rundtur i huset, som er rigtig fint, og derefter mine pladser at vide. Der var stilhed og nogle gentagelser, men det var på intet tidspunkt akavet. Om aftenen blev der bestilt pizza! Og der blev spist op, i hvertfald fra min side af. Derefter gik vi en tur i byen med Pippo, som er hunden. Pippo er "Fedtmule" på italiensk fandt jeg ud af.

Brescia er den store by i området, der tager navn efter byen. Jeg bor i Villanuova sul Clisi, som er i området Brescia, som ligger i regionen Lombardia, som er i Italien. Got it?Villanuova er en hyggelig by med adskillige kirker på trods af de få indbyggere, men det vigtigste er nu, at byen har sit eget italienske Gelateria.

Mandag tog Paola (mor) og Marco (far) på arbejde, så jeg var hjemme med Silvia og Michele. Paola arbejder til kl. 14, imens Marco arbejder helt til kl. 19. Til morgenmad stod den på, ligesom på hotellet, et indpakket brød/croissant af en art, 2 stykker hvidt brød med syltetøj og småkager. Jamen dog. Det er lidt noget andet end i Danmark. Til frokost lavede Silvia pasta med kødsovs, så jeg er ikke i tvivl - det er det rigtige land, jeg er kommet til. Da Paola kom hjem (hun og Marco arbejder begge i en bank - dog ikke den samme), tog Silvia og jeg Paolas bil hen til et lille center for at hente et italiensk sim-kort. Så jeg er nu med italiensk tlf. nr. Fik også købt noget yoghurt, noget mysli og, fantastisk, noget rugbrød.

Da vi vendte tilbage, kørte vi videre til nabobyen, Voberno, hvor Paola er vokset op, og besøgte hendes søster + far. Men vi fik lige en gelato inden. Der var noget festa i byen, så vi skulle ind i en kirke, som kun havde åbent den ene gang om året. Der var bare ingen der sagde, at den lå et godt stykke op ad et bjerg og at vi skulle gå. Det var nu ok, for jeg var tilsynladende i bedre form end de andre, der sakkede bagud mere og mere. Da vi kom op til den meget gamle kirke, blev jeg.. Noget skuffet: moderne (og grimme) billeder prydede væggene og hele den indvendige kirke var ny og gul. Det viste sig, at den er blevet renoveret nogle år tilbage. Men udsigten - hold da op! Og så havde jeg selfølgelig ikke kameraet med.

Mandag aften skulle Silvia besøge sin kæreste, i Voberno, og Michele nogle venner. Så jeg fik en lang, god snak med forældrene og fik hørt lidt guitarspil af Marco. Vi fik sat regler og andre ting på plads. De er enormt søde, kan basis engelsk, men ikke mere, men det fungerer helt fint. De lærer mig lidt italiensk hen ad vejen.

Tirsdag var jeg alene med Michele, for Silvia skulle til Padova, hvor hun studerer. Fik snakket med mine dejlige, biologiske forældre og også lidt med Michele, som ellers holder lidt igen. Nok pga det engelske. Men han fik da spurgt om jeg ville give ham konkurrence i Nintendo Wii, hvilket jeg gjorde i 1 times tid, inden han lavede frokost til os.

Til aften fik vi noget bresciansk mad, nemlig spiedo, som er svinekød stegt over ild i 5 timer. Vildt lækkert!

Marco og Paola tog mig ind til Saló, hvor jeg jo skal gå i skole, så nu kan jeg ærligt sige, at jeg har været ved Gardasøen. Vi gik en tur langs kysten alt imens, at det lynede lydløst på den anden side af bjergene. Lidt specielt for der var 26 graders varme og ingen regn. Det kom tilgengæld da vi kom til Villanuova igen og i lårtykke stråler! Men inden vi kørte hjem, fik vi lige en legato. Det skal jo til.

Onsdag gik jeg en tur. Wuhu! Gik rundt og så byen lidt an. Vejret var ret lækkert med solskin, så det var win. Da Paola var færdig med arbejde, tog vi ud at handle og købte mit buskort til Saló. Vi fik også sat nogle stickers op på møblerne, så jeg kan se det italienske ord - effektivt! Vi bagte også focaccia og angel cake, som består af æggehvider, sukker og maizena. Smagte nu meget godt.

Sådan cirka her begyndte jeg at føle mig meget hjemme og som om jeg har været her i flere uger - lige på nær sproget.