fredag, september 13, 2013

Jeg er landet!



Ciao tutti!

Nu er det ved at være en en uge siden, at jeg ankom til Italia, og der er skam sket nogle ting. Kun gode dog! Her kommer lidt updates:

Torsdag i sidste uge stod den udelukkende på pakning. Godt mutti var hjemme til at hjælpe med at pakke 23 kg. til 10 måneder. Nemt? Jada! No problemo. Som om! Det var en opgave, der krævede, at mange ting måtte blive hjemme. Buhu! Og så for vi også rundt i byen som om, jeg skulle bo i vildmarken og ikke havde mulighed for at købe noget som helst. I et andet EU land. Man kan jo aldrig vide. 
Men da vi havde pakket færdig og far havde fået sin middagslur, som kunne høres i hele nabolaget, tog vi bilen og kørte mod Sjælland. Men nåede lige at sige farvel til nogle få inden da. Vi ankom hos min pragtfulde mormor i Helsingør om aftenen og fik planlagt fredagen. Derefter: Søvn!

Vækkeuret ringede kl. 6 dagen efter, så op med mig og ned med noget morgenmad. Tingene blev pakket og derefter afsted mod Snekkersten station. Det var underligt at se unge på min alder stige på toget en helt almindelig fredag på vej til skole, mens jeg sad der med 2 kufferter og en skuldertaske. Jeg havde mødetid kl. 9 20, da jeg skulle flyve kl. 11 20. Men jeg skulle lige sige farvel til min kære veninde, Astrid, som skulle flyve en time tidligere. Bare lidt svært. 
Klokken blev derefter 9:20 og jeg skulle mødes med de andre udvekslingsstudenter, som også skulle til Italien, hvoraf jeg allerede havde mødt mange af dem på campen i August. Vi fik sendt bagagen sendt afsted (min håndbagage vejede 1,5 kg for meget.. Ups) og så var der lige 5 minutter til at sige farvel. Indrømmer, der faldt et par tårer. Men ellers er det bare ikke gået rigtig op for mig, at jeg skal være her i 10 måneder, så derfor var det lidt underligt at sige farvel. 
Sikkerhedstjekket og alt det andet gik som smurt. Vi er 13 danskere i Italien, hvor 2 er fra Grønland og 3 fra Færøerne. Vi snakker alle godt sammen, så det var nemt at lægge tidsplan. Inden flyveturen fik jeg lige købt noget dansk lakrids og noget Anton Berg chokolade til familien. Flyveturen gik fint, den tog 2 timer fra Kastrup til Rom. I Rom var der nogle frivillige, som hentede os og ført os til en bus, som vi skulle køre til hotellet i. Vi skulle være på en orienteringcamp fredag-søndag inden vi kom ud til værtsfamilien. Jeg må sige, jeg blev lidt overrasket over vejret, hvilket er lidt dumt. For det er da ikke underligt, at det var 30 grader i Rom i September. Men en smule varmt med 2 trøjer og en jakke. Busturen tog ca. 1 time ud til hotellet, som lå lidt uden for Rom. Og hvilket hotel! Det var simpelthen så flot! Kæmpe stort, hvilket ikke var så sært, da der skulle være plads til 500 udvekslingsstudenter fra 47 forskellige lande + frivillige. Vi blev indkvarteret og var ellers frie indtil aftensmaden. Det resulterede i lidt søvn fra min side af i 3,5 timer, så jeg blev lettere forsinket til aftensmaden og gik glip af 1 ret (pasta), men fik da noget kød + lidt overkogt grønt. Desserten var den største nektarin, jeg nogensinde har set. Dobbelt så stor som min knytnæve. Men god. Efter maden var det sengetid, men det er svært at sove i 30 grader. 

Lørdag morgen blev der serveret en papcrossaint og cornflakes med varm(?) mælk. Er det det, som jeg skal leve af? Efter maden var der noget information om AFS, eller Intercultura som det hedder i Italien, og så blev vi sendt ud i nogle grupper, hvor vi skulle høre om regler, forventninger og tvivl. Hele lørdag bestod egentlig bare af orientering, hvilket var helt fint, især fordi jeg mødte min lokal gruppe, som jeg kommer til at bruge meget tid med under opholdet. Simpelthen en så fantastisk gruppe! Vi er 8, hvilket er mange i forhold andre steder, og alle fra forskellige lande. I får lige de forskellige: Kana fra Japan, Ja fra Thailand, Kit fra Hong Kong, Marisa fra USA, Hadam fra Tyrkiet, Karim fra Egypten og mig fra Danmark. Vi har det så godt sammen, jeg snakker især godt med Marisa, som kommer fra Californien og snakker løs. Hun kommer fra et rigtig hippieområde og er meget “fri”.
Under forløbet om lørdagen skulle vi også lave noget skuespil, hvor jeg kom i gruppen “Den første middag”, hvor vi skulle lave et miniskuespil om den første middag med værtsfamilien, hvordan den kunne udvikle sig. Det var skidesjovt, og vi var nok dem, der havde lavet det bedste. Resten af dagen forløb stille og roligt. Fik sagt farvel til de andre danskere om aftenen, da vi skulle afsted på forskellige tidspunkter søndag. 

Søndag: Jeg var i gruppen, som skulle køre fra hotellet kl. 7, dvs op kl 5 50. Fik lige lidt morgenmad og fik udleveret en frokostpakke, med en pastasalat, endnu en papcrossaint og et stykke frugt + en vandflaske. Til en 9 timers bustur. Vi skulle køre fra Rom til Milano, hvor vi skulle ind på et hotel og møde familierne. Busturen forløb fint, var ikke så lang, som jeg havde troet. Nu sad jeg også ved siden af Marisa, som jeg snakkede uafbrudt med i 2,5 time. Vi gjorde nogle holdt undervejs og Marisa og jeg fik også snakket med buschaufføren om de forskellige italienske områder og byer, hvilket var en smule svært, da han ikke altid talte tydeligt engelsk, så man skulle virkelig høre efter. Da vi ankom til Milano, skulle vi ind på et hotel for at møde vores familie. Vi var ca. 30 udvekslingsstudenter, som skulle være i den nordlige del af Italien. Inden vi kom ind på hotellet, fik vi taget et fællesbillede med vores gule Intercultura bluser, som vi havde fået udleveret i Rom. Da vi kom ind på hotellet var der kæmpe klapsalve og ca. 100 mennesker stod derinde. Og inden vi skulle møde vores familie skulle vi lige sige vores navn, nationalitet, destination og familie foran alle menneskerne på italiensk. Mens vi stod og ventede på, at det blev vores tur, fik jeg øje på familien! SÅ uvirkeligt at se dem in real life og ikke bare på billeder. Pludselig gik det bare hurtigt og så fik jeg sagt det hele, hvilket gik godt, og så ned til min familie, hvor jeg blev mødt med kindkys og kram og noget italiensk, jeg ikke forstod. Og så sad jeg der imellem min værtssøster og-mor. Det var lidt specielt, men det føltes godt.
De danske piger.
Udsigt fra mit værelse. Kun 1/3 af hotellet

10 måneders bagage.


Til den anden side.
Marisa og mig i bussen.
Turen til Milano
Alle AFS'erne inden hotellet i Milano. Kan I finde mig? 

Nu skal jeg ind til Brescia, som er lokal områdets mødested og hovedkvarter, og mødes med gruppen, så resten får I senere.

Sarah 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar