Fødselsdag!

Hip hurra og højt i kor! Eller hvordan man nu siger det..  Point is, det var min fødselsdag i går! Seksten år i smasken, du. Hov, og før jeg skriver videre, så tak til alle de søde og dejlige hilsner. Det var dejligt med lidt lykønskning. Forsinkelser bliver der set bort fra, så værs'go - I kan sende pakkerne til adressen til højre. Nu til dagen:

Vågnede op kl. 06:32 tirsdag morgen til en lettere snorkende værtssøster. Nej, joke, ingen snorken, så der er en kæmpe forskel fra hvad jeg er vant til i DK (min far lyder som torden og en rusten motor. Altså på samme tid og med en decibel på det højeste - spørg selv naboen. Jeg elsker dig far!). Men lister rundt i mørke, så sød jeg er, for ikke at vække den sovende. Det har indtil videre ført til lidt ømme tæer fra de gange, jeg støder ind i reol og stol.
Men tøjet i favnen og søvnen i øjnene og videre ud på badeværelset for at klæde på. Michele var allerede ude af døren, men blev mødt med halvhviskende "Auguri, Sarah" og espresso i køkkenet af Marco. Paola dukkede også op og fik sagt tillykke. Så stille og rolig morgen med sædvanlig lille, mini kop kaffe med min. 3 tsk. sukker og 1/5 mælk, for at jeg kan drikke det - energien er nødvendig! Det er blevet mit nye must om morgenen.
Afsted ud af døren med to tasker fyldt, den ene med småkager af den gode slags bagt af selveste undertegnede. For jeg skulle jo til Brescia til mit første italiensk kursus! Men siden bussen dertil kommer kort efter bussen fra skole, så intet smut forbi boligen inden, jeg skulle rulle på vejen igen.
I skolen blev der sagt auguri og noget andet, som jeg ikke har fundet ud af endnu, og der blev sunget Happy B-day i engelsk. Ellers ikke det helt store i skolen. Faktisk var den lidt kedelig, men skole er vel skole.
Afsted da klokken ringede og ind i en overfyldt bus, som selvfølgelig ikke åbnede døren, da jeg skulle af. Der stod jeg med 2 tasker og en jakke og råbte både "Scusa", "Scusi" og forsøgede også med "Sorry?", mens et hav af teenagere stod og gloede på mig eller ned i jorden. "Tag det med et smil - rank ryggen!" hvilket jeg gjorde, da bussen til Brescia alligevel kører forbi næste stop - tag den! Så jeg steg på endnu en overfyldt bus, men fik sat mig med en lydbog i ørene - læs lige de sidste ord igen. Lidt skævt.  Siden timen først ville starte 20 senere end da jeg ankom, hvilket overraskede mig, da jeg var blevet fortalt, at jeg nok blev forsinket, satte jeg mig ned i en sandpark og spiste en klapper - af rugbrød! Et meget tyndt et, men stadig.

Skolen jeg skal have undervisning hver tirsdag + torsdag er en gammel, flot skole, som Renata, Paolas søster, åbenbart har gået i, fandt jeg ud af! Og Camilla, som er i lokal gruppen, går i den nu. Jeg mødte de andre og vi mødte vores lærer, Barbara, som er en fiks lille dame, med en meget høj stemme i et ekkolokale. Vi fik lært lidt, ikke noget nyt, men lidt repetition fra RosettaStone. Og så blev der også sunget en lidt forskudt Happy B-day sang og gnasket biscotti. De er dejlige! Især fordi der også var gaver. En meget sød blomst (lavet af slik? Den holdt i en time), et skønt brev/kort og postkort fra California (in case at jeg kom til at glemme hende. Pff, som om) fra Marissa. Fra Karim et sæt øreringe med livets nøgle. Et egyptisk tegn, som hedder en ancke? Tror jeg. Resten får jeg i morgen. For hvis ikke..

Bussen hjem igen med hjemkomst kl. 18:04, eller deromkring. Auguri fra Silvia og Michele og ellers i bad med mig. Fik lige ringet til en lettere træt Silja kl 18 50, men ingen undren der da den var 03 50 i Australien. Hun havde givet mig lov! Så en grødet fødselsdagssang fra den kære australianera. Ellers igang med at svare hilsner. Det tager sin tid sådan noget.
Så var maden klar! Og dagens menu var: Pasta! Med ærter, en ostecreme eller noget og skinke. Yum! Og så kom der gæster! Ind ad døren kom Renata + Sandro (mand) og øhh.. Paolas bror (navn? Jaja, skal jo lige lære det!). Og så... KAGE! Men ikke hvilken som helst, næ nej. Det var nemlig Tiramisú! Uh, det er noget der smacker, som de siger i det sønderjyske. Og ovenikøbet med 16 lys i. Jamen altså. Først nu kan jeg være bekendt at sige, at jeg har været i Italien. Så der blev gaflet kaffelækkeri i store mængder. Men hov, vi var da ikke færdige! For så kom gelatoen på bordet. Så ja, Astrid, jeg fik min dag fejret på gelatomanér. Ikke værst.
Der blev snakket vildt og bredt og på italiensk, engelsk og, ja, en smule dansk. De italienere har altså, som alle andre, svært ved at sige det famøse "Rødgrød med fløde". Men øl - den sidder fast hos Marco. Og det fik vi da også snakket en del om.
Og så.. Gaver! Det var jeg faktisk overrasket over. Men de var der altså. 4 styks flotte neglelakker fra Renata + Sandro. De kender mig allerede, haha. Og fra familien: Et flot armbånd! Hvor stenene på den ene ring matcher en af neglelakkerne. Gæt hvad jeg har på nu.

Da kl. blev 22, blev jeg nødt til at snakke med hjemegnen. Mutti og vati skulle der til. Og Philip! Så jeg fik skypet med hjemmefronten. Så der blev snakket, mens jeg pakkede de medbragte gaver op (hvilket forresten er et meget lækkert CalvinKlein ur, som jeg slet ikke selv har valgt), lidt money, en kaldender og kort (som jeg formåede at læse!) fra Mormor (Tak!) og et kort fra Søs. Det skønt.

En læææker dag i selvskab med dejlige, søde mennesker, også på skærmen, og med 27 grader, som blev nydt. Håber I har det.

Knus herfra!

Sarah

Festforsamlingen om aftenen. Fra højre:
Marco, Paola, Michele, Paolas bror, Sandro, Renate, Silvia.  

Så er der gelato! Det kan ses på sidebenene. 

Sød lille slikblomst!

Tiramisú. Uhmm....