torsdag, februar 20, 2014

A che gioca giochi?

Omtrent sådan hed den event, som os AFS'ere deltog i for 2 uger siden.

AFS havde arrangeret med en professor - og når jeg siger professor, så mener jeg udseende som Einstein - at lave denne fremvisning af de forskellige lege/spil fra hvert et land, som vi nu repræsenterer. Det var så der, jeg var meget forvirret. Hvilket traditionelt spil har vi lige i Danmark? Vi har vores vikinger, havfruen, øllerne, cyklerne og alle vores konger - men spil? Der ringede altså ingen klokke i hovedet hos mig. Så jeg endte ud med at snakke om... Fastelavn! Det ligger jo lige rundt om hjørnet nu.

Vi havde 3 gange til at samle op på det hele og få snakket om præsentationen, som blev gjort med den klassiske powerpoint. Min blev ganske fin og indeholdt sørme også de karakteristiske sange "Boller op, boller ned" og "Kan du gætte, hvem jeg er". Med oversættelse til italiensk, selvfølgelig, som kom til at være sådan her:

"Panino dolce sù, panino dolce giú, panino dolce nel mio stomaco.
Se non ricevo un panino dolce, quindi farò disturbo"

Jeg indrømmer! Rytmen er ikke helt i top. Men spdan er det nu en gang.

Fremlæggelserne gik fint og vi fik alle snakket om de forskellige spil. Der var Backgammon, noget med sten, noget "sæt halen på æselet" fra Japan, noget jøde noget og lidt kinesisk skak (som jeg for i øvrigt vandt over Kit i!! Hurray!!). Men det bedste og mest andet ved dagen var, at... Max, Marisas ven fra Californien, var der med sine forældre!!

De havde besluttet sig for at tage en Europa-tur og derfor kom de lige forbi. Det var superhyggeligt og fik snakket noget engelsk igen - altså rigtig engelsk! De er så venlige og det var bare fedt at snakke med dem. Og ikke mindst Max, som er meget åben und alles.

Helt ok dag!

Sarah
Max og Marisa. Yes, en mere Phille!

Kana betyder kylling på finsk

Storebælt!

Karim/Egypten

Erdem/Tyrkiet

Kana/Japan

Marisa/Californien

Wichaya/Thailand og Camila/Paraguay

E voila! Danmark!

Kit/Hong Kong



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar