torsdag, februar 20, 2014

Will you be my Valentine?

I sure do! Og så med en amerikaner. Valentinsdag blev nemlig holdt med Marisa.

Nu er det jo ikke USA, så de mange bamser og masser af chokolade, som Sarina i Texas har oplevet det, var der ikke noget af. Og dog, for jeg fik nok set en reklamer for små chokoladekys 20 gange op til selve dagen. Men ellers bliver der ikke gjort sindssygt meget ud af det her i Italien. Min værtsmor fik en rose fra Silvia og "fritelle" fra Marco, som vi alle fik lidt af.

Efter skole, som var en smule tung med 4 timer italiensk, tog jeg bussen ind til Brescia, hvor jeg mødtes med Marisa. Det var en lækker, lækker dag med dejlig solskin (endelig!). Herefter gik vi på kinesisk og fik noget rigtig skøn og meget billig mad, som Marisa, den gentleman, betalte. Der blev vi i ca. 2 timer og snakkede. Snakkede, snakkede, spiste, snakkede. Der var en hel del at snakke om.

For 2 uger siden skiftede Marisa værtsfamilie, siden den første familie slet ikke var noget for hende. De har haft nogle gode tider sammen, men til sidst begyndte moren at råbe og skrige ad hende og søsteren var for krævende. Det endte derfor med, at hun, efter et heftigt skænderi med moren, skiftede familie. Nu er den nye familie, som bor i Brescia, hvilket vil sige en del tættere på mig, til gengæld rigtig venlig og de er meget søde. Hun skal stadig lige falde til, men det går allerede godt.

Efter frokosten gik vi, meget mætte, til centrum og kiggede lidt i butikker. Bare rolig Mutti und Vater, jeg var MEGET sparsom! Har vidst fået brugt lidt rigeligt hernede. Ups.. Så hvis der er nogen, som er det gode hjørne, så modtager jeg meget gerne ting og sager!!

En sød og fin dag, som endte med et chokoladekys fra mig til hende.

Lidt billeder:

Knus fra Sarah!




Mmmmmhhmmmmmm!
So good!




en cool bil vi lige fandt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar